Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Hjemmevejleder med Koordinatorfunktion

Hjemmevejleder med koordinatorfunktion søges til nyt Kollegium i Kalundborg
Samala Care ApS - En arbejdsplads i rivende udvikling.

Vi søger en faglig stærk Hjemmevejleder med koordinatorfunktion til snarlig tiltrædelse, til nyopstartet Kollegium i Kalundborg

Vi forestiller os at du er uddannet pædagog, gerne med overbygning.
Stillingen er 37 timer pr. uge eller efter aftale, og du bliver en del af et koordinatorteam på 8 kollegaer, fordelt i koncernens Kollegietilbud. I dagligdagen referer du til daglig leder med virke i Kalundborg.

Som Hjemmevejleder bliver du en del af et stort team, som arbejder ud fra en ressourceorienteret tilgang, hvor den positive fortælling og historie er i fokus. Arbejdet med borgerne består i at støtte og vejlede borgere i egen bolig ud fra kommunens og borgerens handleplan. Her kan nævnes indkøb og madlavning, oprydning og rengøring, fritidsliv og social udvikling. Arbejdstiden kan forekomme primært eftermiddag/ aften, da de fleste borgere er i dagtilbud. Dog vil der altid forekomme dokumentation, udarbejdelse af statusrapporter, møder og supervision som altid vil forekomme om formiddagen.

Det forventes at du igennem din faglighed kan arbejde metodisk med socialt udsatte borgere med psykiske udfordringer og nedsat funktionsevne. Det forventes at du igennem synlige metoder kan arbejde med borgere med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (Autisme, Aspergers syndrom, GUA), psykiatriske forstyrrelser og sindslidelser, herunder ADHD, ADD, OCD, Angst og Tourettes syndrom.

Som koordinator fungerer du som bindeled imellem det pædagogiske personale og daglig leder. Som koordinator er dine opgaver at udvikle den pædagogiske praksis i samspil med det pædagogiske personale og aflaste daglig leder. Det er vigtigt at du her mestrer at have ”mange bolde i luften”, og kan arbejde struktureret – selvom tiden er presset.

Vi vægter en synlig fagligt stærk pædagog, som også har en vis portion humør.

For den rette tilbyder vi et job med gode udviklingsmuligheder heraf grunduddannelse i ledelse, personlig coaching ud fra en neuropsykologiske forståelsesramme. Diverse kurser samt en attraktiv lønpakke.

Se mere på samala.dk

Yderligere oplysninger:- Børneattest og udvidet straffeattest skal fremvises. Indsendte bilag returneres kun efter særlig aftale.

For yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte daglig leder, Kjell Stendal på tlf. 93 20 81 85

Send din ansøgning og relevante bilag via knappen "Send ansøgning".



Se mere på vores ansøgersite: https://samala.ofir.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.