Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Hjemmevejleder til Bostederne uden døgn

Har du en socialfaglig uddannelse, og ønsker du at arbejde med borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne? Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor din faglighed vægtes højt, og hvor arbejdet tager udgangspunkt i vores værdier, hvilket betyder, at vi er tillidsfulde, engagerede, åbne, ambitiøse og ordentlige? Så er du måske vores nye kollega!

Hos bostederne uden døgn søger vi en medarbejder til en stilling som hjemmevejleder. Stillingen er på 33 timer ugentligt og med tiltrædelse senest pr. 1. januar 2021.       

Hvem er vi 

Bostederne uden døgn er bosteder for personer med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne i alderen 18+. 

Bostederne uden døgn rummer i alt tre bosteder, som er fordelt på tre lokationer i kommunen; Assens, Årup og Glamsbjerg. Du vil få fast udgangspunkt på en af disse lokationer.

Der er i alt 35 borgere tilknyttet bostederne. Hver borger har en lejlighed på 56 m2, som er indrettet med stue, køkken samt badeværelse. Bostederne indeholder alle et fælleshus, hvor der er mulighed for fællesspisning og socialt samvær.

Personalegruppen dækker bostederne fra kl. 8-20 i hverdage og kl. 10-20 i weekender. Du vil som udgangspunkt kun skulle arbejde hver fjerde weekend.     

Om jobbet    

Som hjemmevejleder yder du pædagogisk vejledning og støtte efter SEL § 85. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den bestilling, som myndighedsafdelingen har udarbejdet i samråd med borgeren. Bestillingen er udarbejdet, så den inkluderer borgerens ønsker, behov og ressourcer. Det primære mål er, at borgeren udvikler kompetencer, som øger livskvaliteten og evnen til at mestre eget liv. Der skal laves faglige planer og løbende dokumentation af fastsatte mål via vores IT-system, Nexus. 

Hos os får du:  

  • en spændende arbejdsplads og et arbejdsområde under løbende faglig udvikling
  • en leder tæt på praksis  
  • dygtige og engagerede kolleger med lyst til faglig udvikling     
  • sparring og faglige møder     
  • supervision.

Hvem er du    

Vi lægger vægt på, at du: 

  • har en socialfaglig uddannelse og kendskab til målgruppen 
  • er empatisk og har gode vejledningskompetencer 
  • kan bevare motivationen i en hverdag, hvor der er mange gentagelser
  • motiveres af at arbejde med komplekse problemstillinger og dilemmaer    
  • er positiv og fagligt bidragende i sammenspillet med dine kommende kolleger    
  • er udviklingsorienteret og samtidig reflekterende over egen praksis    
  • er god til at omsætte de gode intentioner og mål i praksis
  • har lyst til at arbejde metodisk i en individuel kontekst   
  • har lyst til og flair for faglig dokumentation.

Løn og ansættelsesvilkår    

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelsen kan finde sted. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.    

Vil du vide mere 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Lisbeth Rahbek på tlf. 24 75 31 71.

Ansøgningsfristen er den 22. november 2020, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 27. november 2020.      

Vi glæder os til at høre fra dig!


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.