Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Højtspecialiseret infektionsmedicinsk afdeling med akutfunktion søger sygeplejerske

Vi søger en sygeplejerske med tiltrædelse snarest. Vi tilbyder blandede vagter med timetal efter ønske (30- 37 timer ugentligt) samt weekendvagter enten hver 2. eller hver 3. weekend.

Infektionsmedicinsk sengeafdeling har 24 sengepladser, hvoraf 2 er semiintensive senge. Vi er landets største infektionsmedicinske afdeling og er specialister i at behandle infektionsmedicinske sygdomme såsom svær sepsis, meningitis og tropesygdomme. Vi varetager behandlingen af halvdelen af Danmarks HIV/AIDS patienter og behandler i et vist omfang almen medicinske patienter.

Afdelingen varetager - som den eneste - det Østdanske beredskab for alment farlige smitsomme sygdomme. Vi har altid et beredskab klar til at modtage patienter, der har- eller mistænkes for at have f.eks. Ebola, pest og SARS/MERS.

Link: Højisolation på Infektionsmedicinsk afdeling: https://www.youtube.com/watch?v=6moMM9ZHwlY

Vi tilbyder:

  • Individuel tilpasset mentorordning med erfaren sygeplejerske i de første 2 måneder uden for normering
  • Individuelt tilpasset udviklingsforløb: For nyuddannede tilbyder vi ”godt på vej i sygeplejen”, bedside undervisning, supervision og introduktionsuddannelse til infektionsmedicin. For erfarne sygeplejersker tilbyder vi løbende infektionsmedicinsk efteruddannelse samt deltagelse i kurser og arbejdsgrupper efter interesse
  • Teamtræning 2 gange om året i afdelingen for at styrke handlekompetencer til vores komplicerede patienter
  • Løbende undervisning og deltagelse i beredskabsøvelser
  • Ugentlig undervisning i specialerelevante emner
  • Mulighed for at fordybe dig indenfor et særligt ansvarsområde f.eks. hygiejne, ernæring, sår
  • Høj faglighed, mulighed for læring og deltagelse i udviklingen i afdelingen
  • Et spændende, udfordrende og selvstændigt job
  • Timetal efter eget ønske
  • Indflydelse på egen vagtplanlægning via Min Tid
  • En afdeling med sociale og engagerede kollegaer, høj trivsel og godt arbejdsmiljø

Vi søger en sygeplejerske, der har:
  • Erfaring fra medicinsk afdeling
  • Bidrager til udvikling af sygeplejen
  • Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • Interesse for og gerne erfaring med akut sygepleje
  • Lyst til at arbejde i en afdeling med vekslende arbejdspres og opgaver
  • Lyst til at indgå i en relation med meget sociale kollegaer

Mød en kollega her:
https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2018-1/skiftedag-det-var-en-oejenaabner-for-mig

Ansættelsesvilkår:
Vi er stolte af vores afdeling og viser meget gerne rundt og informerer yderligere, før du sender os din ansøgning. Ring til afdelingssygeplejerske Malene Tangager på tlf. 38 62 21 09.

Ansøgningsfrist: 14. juni 2018 kl. 12. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.








Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her