Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Hørekonsulent til CSV, Kommunikation & Teknologi

Da en af vores hørekonsulenter er blevet headhuntet til anden stilling, søger vi nu en audiolog/ audilogopæd med teknisk mindset og gode kommunikative evner.  
 
Om jobbet  
Vi søger en hørekonsulent til en fast stilling med 35 timer ugentligt.
I Kommunikation & Teknologi er der på høreområdet ansat to hørekonsulenter samt en studerende til høreomsorg.  
Hørekonsulenten, som vi søger, skal varetage: 
  • Udredning og afprøvning af høretekniske hjælpemidler til hjem, undervisningsbrug og i relation til erhverv. 
  • Specialrådgivning til borgere med nedsat hørelse i relation til kommunikation.  
  • Rådgivning og udredning af borgere med erhvervet døvblindhed og deres pårørende. 
  • Undervisning af borgere med Cochlear Implant. 
 
Tiltrædelse: 1. april 2018. 
 
Vi forventer af dig  
  • At du er oprigtig interesseret i borgernes rehabilitering. 
  • At du kan arbejde selvstændigt, struktureret og har et godt overblik. 
  • At du har et mentalt overskud og et godt humør.  
  • At du har lyst til at indgå i en videndelingskultur - i trekantsområdet og nationalt. 
  • At du har menneskelig forståelse, viden og kendskab til borgere med komplekse og specifikke funktionsvanskeligheder inden for høreområdet. 
  • At du har gode team- og samarbejdsevner. 
  • At du er innovativ og evner at implementere ny viden inden for området. 
  • At du på sigt kan løse konsulent opgaver, der ikke kun er rettet til høreområdet. 
 
Vi tilbyder dig 
  • En rummelig arbejdsplads, hvor borgeren er i centrum. 
  • Et fagligt stærkt og udviklingsorienteret center med et kompetent og engageret personale. 
  • En spændende og udviklingsorienteret organisation, hvor du vil have mulighed for indflydelse, tænke nyt samt få mulighed for at præge din egen stilling. 
  • Kollegaer der prioriterer og værdsætter et godt arbejdsmiljø.   
  • Vi gør meget for, at trivslen og arbejdsglæden sprudler. Vi har kendskab til hinandens styrker og svagheder og spiller hele tiden bevidst hinanden bedre.   
 
Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn.  
 
Om os 
CSV står for Center for Specialundervisning for unge og Voksne. CSV ligger på fire matrikler med hovedmatrikel på Solsikkevej 6 i Vejle tæt ved både natur og byen. Der er 74 ansatte på CSV, heriblandt undervisere, pædagogmedhjælpere, konsulenter samt TAP-personale. 
CSV lægger stor vægt på at være et rummeligt sted, hvor både elever, kursister, borgere og ansatte føler sig velkomne og trives samtidig med, at hovedformålet LÆRING er i højsædet. 
  
CSV har tre afdelinger: Specialundervisning for Voksne, Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse – STU samt Kommunikation & Teknologi. Det er hos Kommunikation & Teknologi, i helt nye lokaler, at du vil få din daglige gang sammen med 13 kolleger.  
  
Vi hjælper Vejle Kommunes borgere, der har specifikke funktionsnedsættelser inden for syns-, tale- og høreområdet. Der er tale om rådgivning, vejledning og specialundervisning også inden for IKT- hjælpemidler. Målgruppen inkluderer endvidere børn, der er tilmeldt Synsregistret, samt børn der har brug for særlige kompenserende teknologiske kommunikationsløsninger. 
 
Vores overordnede mission er, at borgere med særlige udfordringer skal have mulighed for at lykkes med deres liv.  
 
For at sikre den høje faglighed er vi en del af det faglige netværk i trekantsområdet omfattende Kolding, Fredericia/Middelfart og Vejle Kommune, ligesom vi har en bindende samarbejdsaftale med Kolding Kommune omkring opgaveløsningen.   
   
Centeret er organiseret i Vejle Kommunes afdeling for Uddannelse & Læring. Ledelsessekretariatet er organiseret med en forstander som øverst ansvarlig. Endvidere består ledelseslaget af en afdelingsleder for STU, som samtidig er souschef, en afdelingsleder for Kommunikation & Teknologi, en afdelingsleder for Voksenspecialundervisning samt en økonomisk/administrativ afdelingsleder. 
  
CSV Vejle er en velfungerende virksomhed med en stor samarbejdsflade ud i det øvrige samfund. Der er et godt kollegialt samarbejde på centeret samt et godt samarbejde til eksterne samarbejdspartnere. 
  
Flere oplysninger 
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Mette Aalund Jakobsen, tlf.: 24 89 81 76 eller mail: ameja@vejle.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.  
 
Du kan læse mere om os på www.csv.vejle.dk   
 
Ansøgningsfrist og dato for samtaler 
Vi skal have din ansøgning senest 22. februar 2018. Samtaler holdes 27. februar 2018. 
 
Send din ansøgning 
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. 
 
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.  
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.  
 
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  
 
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning og jobsøgning til din evt. partner. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her