Hørsholm Kommune søger en dygtig it-projektkoordinator til porteføljestyring.

Hvad får du
Du bliver en del af Team IT’s Forretnings IT, i Center for Politik, Udvikling og Borgerservice.
Vi er et velfungerende team, hvor vi tør gå nye veje. Vi har et højt ambitionsniveau, som betyder, at vi både forventer og støtter, at du udvikler dig både fagligt og personligt. I vores travle hverdag støtter vi op om hinanden i et ønske om at give organisationen og vores brugere den bedste service. Vi lægger meget stor vægt på at være en attraktiv arbejdsplads, med plads til en god balance mellem arbejds- og familieliv.

Hvad søger vi
Vi søger en struktureret it-projektkoordinator, som skal hjælpe os med at holde styr på vores it-projekter. Du skal bl.a. sikre, at projekterne følger vores projektmodel, afholde møder med projektlederne, facilitere porteføljemøder, og udarbejde ledelsesinformation til vores digitaliseringsstyregruppe.
Udover porteføljestyring, vil du også får ansvaret for rammearkitekturprogrammet, hvor du skal afholde møder med programledelsen og følge op på projekterne i programmet.

Vi søger derfor en kollega som kan
Arbejde struktureret med status-opfølgning
Rådgive og vejlede i vores projektstyringsværktøj
Afholde statusmøder med vores projektledere
Afholde tavlemøder omkring interne projekter i Team IT
Facilitere styregruppemøder
Varetage projektlederrollen i mindre it-projekter
Arbejde selvstændigt, men også indgå i et team
Udarbejde projektdokumenter
Udarbejde statusoplæg og ledelsesinformation

Hvad lægger vi vægt på
Ved udvælgelsen vil vi lægge vægt på, at du har arbejdet med it-projekter, gerne som projektmedarbejder eller projektleder. Endvidere ønsker vi, at du har kendskab til projektstyringsværktøjer, herunder udarbejdelse af BC, statusrapportering og opfølgning. Da vi arbejder efter ITIL principper, vil det desuden være en fordel, hvis du er certificeret med minimum en ITIL foundation.

Om os
Team IT er ansvarlig for it-drift og support i Hørsholm Kommune.
Vi er pt. 14 medarbejdere, som udover it-drift og support, også aktivt deltager i it-projekter ude i organisationen.
Vores arbejdsområder spænder stort set over hele it-området, bortset fra egentlig systemudvikling. Vi håndterer så vidt muligt alt selv, men henter af og til spidskompetencer udefra, hvis der er et behov.

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så send os en kortfattet motiveret ansøgning, hvor du fortæller om dine kvalifikationer, tidligere jobs, og dig selv som person.

Din løn og andre vilkår, forhandles i henhold til overenskomst, med baggrund i uddannelse og erfaring.

Vi afholder ansættelsessamtaler d. 25. april 2018.

Har du spørgsmål til os, kan du ringe til IT-chef Dorthe Buck Madsen på 48491260.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Senior Technical Program Manager

MICROSOFT DANMARK APS

An opportunity to lead software engineering & technical engagement programs for Microsoft in Northern Europe Do you love bleeding-edge technology? Do you want to work with Microsoft s most important customers and make them more successful by helping...
Indrykket:14. marts 2018
Udløbsdato:2. maj 2018