Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Holmstrupgård, afdeling Lunden, søger 2 miljøterapeuter med viden inden for det psykiatriske arbejdsområde. Stillingerne er på henholdsvis 37 timer og 30 timer ugentligt

Holmstrupgård er et pædagogisk og miljøterapeutisk døgn- og dagtilbud til unge fra 14 til 23 år med psykiatriske lidelser og organisk betingede vanskeligheder.

Holmstrupgårds behandlingstilbud er bygget op omkring en miljøterapeutisk grundstruktur med fokus på samvær og kontakt i en genkendelig og forudsigelig struktur. Herigennem skabes et trygt læringsmiljø med mulighed og grobund for udvikling af de unges kompetencer og ressourcer.

Tilbuddet er et helhedstilbud - bestående af boafdeling, skole/dagtilbud, efterværn, psykoterapi og medicinsk behandling.

Hovedsædet i Brabrand ved Aarhus er en smuk gammel proprietærgård, som huser administration, skole, værksted og fire døgnafdelinger. Her finder du også Bogruppens kontorer. I gåafstand fra Holmstrupgårds hovedsæde ligger vores udslusnings- og efterværns lejligheder samt et værested for de unge i Bogruppen, ligesom FoS' (Familier og Spiseforstyrrelser) ligger i umiddelbar nærhed.

I Aarhus N ligger døgntilbuddene Æblevangen og Fyrretoppen. Holmstrupgårds dagbehandlingstilbud Enggården ligger i Holme.

De unge, som bor på Lunden, kan her få et længerevarende behandlingstilbud. Behandlingstilbuddet bygger på miljøterapi ud fra en psykodynamisk / udviklingspsykologisk forståelsesramme. Det er et helhedstilbud bestående af miljøterapi, intern skole/-beskæftigelse, psykoterapi (intern psykolog) og medicinsk behandling.
 
På afdelingen bor der i øjeblikket unge med selvskadende adfærd, Aspergers syndrom, psykotiske vanskeligheder som skizofreni, opmærksomhedsforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser.
 
Der er ca. 12 ansatte, som består af afdelingsleder, afdelingspsykolog, miljøterapeuter og nattevagter. Vi vægter tværfaglige sammensætninger af vores personalegrupper, på Lunden er der i øjeblikket flest pædagoger, og derfor opfordres sygeplejersker eller kandidater med lignende uddannelsesmæssige baggrunde til at søge. Der er tilknyttet speciallæge-konsulent til afdelingen.
  
Arbejdsopgaver

  • Drage omsorg for de unge og medvirke til at skabe et positivt og udviklende miljø  på afdelingen - og på Holmstrupgård
  • Fastholde og udvikle den miljøterapeutiske struktur
  • Kontaktperson for 2 unge
  • Forældresamarbejde
  • Udarbejde individuel plan for kontaktunge og følge op på disse
  • Deltage i teammøder, behandlingskonferencer, personalemøder, fællesmøder og andre relevante møder
  • Deltage i undervisning og supervision
  • Uddelegerede ansvarsområder som f.eks. deltager og oplægsholder i forbindelse med pårørende aftener, vejledning af studerende mv.
  • Praktisk arbejde på afdelingen
  • Stillingen indbefatter dag- og aftenarbejde, samt weekendvagt hver 2. weekend 
 
Profil
  • Robusthed, vedholdenhed og ansvarlighed
  • Fleksibilitet, rummelighed og bevidsthed om egne rammer og grænser
  • Åbenhed og tydelighed i din kommunikation
  • Evne til at forholde sig aktivt og refleksivt til din faglighed og praksis samt vilje til at bruge supervision, sparring og feedback som udviklingsværktøj
  • Gode samarbejdsevner 
 
Dine faglige kvalifikationer
  • Uddannet sygeplejerske, ergoterapeut eller pædagog
  • Grundigt kendskab til og erfaring med arbejdet med unge med psykiatriske    lidelser
  • Erfaring fra arbejde med unge fra f.eks. døgninstitution eller ungdomspsykiatri
  • Erfaring og/eller lyst til at med at arbejde miljøterapeutisk
  • Erfaring med pårørende arbejde
  • Erfaring med at arbejde i et struktureret miljø med individuelle handleplaner
  • Kendskab til bosted eller bevidst om dokumentationskravene 
 
Vi tilbyder
  • En spændende og udfordrende målgruppe
  • Vekslende arbejdsopgaver
  • Du indgår i et team hvor engagement og faglighed er fremtrædende.
  • Supervision og undervisning
  • En organisation der lægger vægt på rummelighed, respekt, samarbejde og     udvikling
  • En organisation med klare ambitioner indenfor børn-og unge psykiatri
  • Gode og loyale kolleger
  • Gode vilkår for at kunne præge sin arbejdsplads
  • Gode efteruddannelses vilkår 
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst.
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Ib Henrik Ibsen, mail: ib.ibsen@rm.dk, telefon: 78478714.
 
Ansøgningsfrist: 1. marts 2018.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: uge 11 – 2018.
Ansøgning sendes elektronisk ved at klikke på "søg Job" nederst i stillingsopslaget,
www.rm.dk
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her