Gem job

Horsens Kommune søger pædagogisk assistentelever

Er du glad for at lege og være sammen med børn/unge/voksne og samtidig gerne vil være dygtigere, så er du måske én af vores nye pædagogisk assistentelever.

Vi søger
Horsens Kommune søger 10 pædagogiske assistentelever med start den 1. august 2021.
Som uddannet pædagogisk assistent kan du arbejde med børn, unge og voksne. Det kan være i en daginstitution, skolefritidsordning, døgninstitution, bo- og dagtilbud for borgere med fysisk og psykisk handicap eller som dagplejer i eget hjem.

Om uddannelsen
Gennem uddannelsen vil du opnå ny viden, få indsigt og forståelse og erhverve de kompetencer, der kræves som professionel pædagogisk medarbejder - både inden for det almene pædagogiske område og det specialiserede område.

Det betyder, at din læring er i centrum med fokus på aktiv deltagelse og refleksion. Dine personlige kompetencer udvikles sammen med de faglige kompetencer, og der vil være fokus på din aktive medvirken i egne læreprocesser. Det pædagogiske arbejde består blandt andet i at sætte aktiviteter i gang, - aktiviteter der støtter børns læring, personlig mestring og trivsel.

I uddannelsesforløbet lægger vi vægt på, at du:

  • Interesserer dig for at arbejde med børn.
  • Er motiveret for at udvikle dig personligt og fagligt.
  • Tager ansvar for din uddannelse både på skolen og i praktikperioder.
  • Er fleksibel og stabil i forhold til opgaveløsning og fremmøde.
  • Har indlevelse og møder mennesker på en respektfuld måde.
  • Kan indgå i læreprocesser.
  • Er robust og tager udfordringer op - også når det bliver svært.
  • Har gode samarbejdsevner.
  • Er ansvarlig og kan arbejde selvstændigt.

Fakta om uddannelsen
  • Uddannelsen varer maksimalt 2 år og 1½ måneder
  • Uddannelsen veksler mellem skole- og praktikperioder - startende med en praktikperiode i ansættelsesinstitutionen.
  • Skoleperioderne afvikles på VIA University College i Horsens.
  • Uddannelsen som pædagogisk assistent er direkte adgangsgivende til pædagoguddannelsen. Hvis du tager supplerende fag, kan du bl.a. også få adgang til ergoterapeutuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen.
Garanteret elevplads
Hvis du starter som pædagogisk assistentelev i Horsens Kommune, bliver du ansat i Horsens Kommune, hvor du er garanteret en praktikplads og får elevløn under hele uddannelsen. Geografisk er praktikinstitutionerne fordelt over hele Horsens Kommune. Horsens Kommune fordeler praktiksteder til eleverne, der starter på uddannelsen.
Du bliver ansat i en daginstitution, hvortil du er knyttet under hele uddannelsen, og du vil derfor afvikle alle tre praktikker i ansættelsesinstitutionen. Alle praktiksteder har vuggestue og børnehave, hvorfor du vil møde børn i alderen 0-6 år i uddannelsesperioden.

Profilfag
Uddannelsen har fire profilfag: Natur og udeliv, Digital kultur, Bevægelse & idræt og Sundhed i den pædagogiske praksis. Vi vægter i udvælgelsen af elever, at man har interesse indenfor et eller flere af profil fagene.

Adgangskrav
Du kan kun starte på uddannelsen, hvis du har bestået grundforløb 2 PAU.
Hvis du ikke har grundforløb 2 PAU, er over 25 år og har mere end 2 års relevant erhvervserfaring skal du kontakte VIA University College Horsens direkte for optagelse på uddannelsen. Læs mere om adgangskrav og øvrigt om uddannelsen på Horsens Kommunes hjemmeside her https://horsens.dk/pa-elev#PA-elev

Sådan søger du ind
For at søge en af vores elevpladser skal du udfylde et ansøgningsskema, som du finder ved at vælge ”send ansøgning”.

Inden du søger, skal du have en elektronisk udgave af eksamensbevis, CV, dokumentation grundforløb 2 (eksamensbevis eller skolebevis du er i gang med grundforløb 2), øvrige dokumenter for afsluttet uddannelse, dokumentation for relevant arbejdserfaring m.v. klar.
Husk at vedlægge alt efterspurgt dokumentation, da vi vurderer, at din ansøgning kun er gyldig, hvis dokumenterne er vedlagt. Det er muligt at rette i din ansøgning til og med ansøgningsfristen.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 28. maj og 4. juni.

Har du spørgsmål?
Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål på https://horsens.dk/pa-elev#PA-elev, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Jørgen Sørensen på mobil 2227 1050, mail jorso@horsens.dk eller dagtilbudsleder Torben Skov på mobil 5180 8874, mail tosk@horsens.dk


Gem job

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Gem

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.