Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Hospitalsenheden Vest, Sygeplejerske, Urinvejskirurgisk Afdeling, Holstebro

 
På Urinvejskirurgisk afdeling er der høj faglighed, et godt arbejdsmiljø og masser af udviklingsmuligheder - det kan du blive en del af.

En af vores dygtige kollegaer har valgt at søge nye udfordringer. Derfor mangler vi en ny kollega i Holstebro afdelingen. Vi søger en sygeplejerske i en fast stilling på 37 timer i blandede vagter, med weekendarbejde hver 3. weekend til ansættelse pr. 1/10 2020 eller snarest derefter. Afdelingen i Holstebro har integreret ambulatorium, men ansættelsen vil i starten være i sengeafsnittet.
 
Faglig og organisatorisk profil
Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro varetager urologien for den nordlige og vestlige del af Region Midtjylland, hvor der er et befolkningsunderlag på ca. 500.000 borgere.  Afdelingen er for nyligt fusioneret og er derfor nu fordelt på to matrikler, Holstebro og Viborg. Aktuelt råder afdelingen i Holstebro over 24 heldøgnssenge, et dagsafsnit samt et ambulatorium, hvortil der også er knyttet et urodynamisk laboratorium. Der er desuden operativ aktivitet både på stationær og dagkirurgisk afsnit. I Viborg er der ligeledes et ambulatorium og dagkirurgisk aktivitet. Afdelingen har integreret ambulatorium, hvilket betyder at man som fastansat sygeplejerske på sigt vil få tjeneste både i ambulatoriet og i sengeafsnittet. Afdelingen har en årlig aktivitet på ca. 4200 udskrivninger og ca. 27000 ambulante besøg.
Vi modtager patienter til både elektive og akutte forløb, der er desuden en del patienter der har åben indlæggelse i afdelingen.  Afdelingen er præget af et stort patientflow.
Afdelingen har stor undervisningsforpligtelse og varetager aktuelt uddannelse af sekretærelever, SOSA´er, falckreddere, sygeplejestuderende, medicinstuderende og læger under uddannelse.
 
Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Vi forventer:

  • At du har urologisk erfaring eller gerne 2 års erfaring som sygeplejerske.
  • At du er åben, fleksibel og har en positiv tilgang til forandringsprocesser.
  • At du har høje faglige ambitioner, er udviklingsorienteret og parat til faglig og personlig udvikling.
  • At du er engageret, stabil, ansvarlig og ærlig.
  • At du trives og er god til at skabe overblik i en hverdag med korte patientforløb, omskifteligt arbejdspres og arbejdstyngde.
  • At du har gode samarbejdsevner, er positiv og humoristisk indstillet og vil bidrage til et godt arbejdsmiljø i afdelingen.
  • At du har IT-kompetencer på brugerniveau.
Vi tilbyder:
  • Veltilrettelagt introduktionsforløb med tilknyttet mentor samt løbende evalueringssamtaler
  • En afdeling med flad struktur og høj grad af tværfagligt samarbejde.
  • En erfaren medarbejderstab, derfor gode læringsmuligheder.
  • En spændende og til tider travl hverdag.
  • En enestående mulighed for at være med til at forberede flytning til Gødstrup i spritnye omgivelser.
  • Mulighed for høj grad af indflydelse på arbejdstidsplanen.
 
Stillings- og funktionsbeskrivelse

Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte afdelingssygeplejerske Helle Kolding Jensen på tlf.78439447.
 
Ansættelse fra 1/10 2020 eller efter nærmere aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Ansøgningsfrist: Fredag den 18/9-2020. Ansættelsessamtaler vil finde sted fredag den 25/9-2020.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job

 
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.