Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Hovedstandens Beredskab søger ambulancebehandlerelever

Vil du være ambulancebehandlerelev hos os?
Vi søger et antal ambulancebehandlerelever med uddannelses start i begyndelsen af 2021.

I jobbet som ambulancebehandler skal du kunne handle hurtigt og professionelt i livstruende situationer og have medmenneskelighed, når du står foran, udsatte og sårbare patienter. Det er en uddannelse, hvor det forventes, at du opnår et højt teoretisk niveau, som du kan omsætte til praksis, når det gælder. Og du vil skulle bringe personlighed, modenhed og empati ind i uddannelsen. Kan du se dig selv i dette job og denne uddannelse så er ambulancebehandleruddannelsen i Hovedstadens Beredskab måske lige noget for dig.

Får du en elevplads hos os, kan vi tilbyde dig en uddannelse i en fremsynet og kvalitetsbevidst virksomhed, der med landets ældste ambulancetjeneste har en helt unik korpsånd. Som en del af holdet stilles der høje forventninger til, at du fremstår professionel og tryghedsskabende over for patienter, samarbejdspartnere og kollegaer. Bliver du elev hos os får du udleveret bogpakke, fast mentor og et skræddersyet forløb med fokus på udvikling af dig som elev.

Vores primære opgave er at være patienternes første kontakt med sundhedsvæsenet. Hvor vi behandler og transporterer patienterne til det relevante hospital. Vi dækker det centrale København, samt noget af Vestegnen og Amager, med ambulancer bemandet med paramedicinere eller behandlere.

Vores ambulancer følger de nyeste standarder på området og du vil under din uddannelse arbejde med det nyeste materiel og udstyr af højeste kvalitet og funktionalitet. Derudover er vi en virksomhed der vægter trivsel og arbejdsglæde højt. Hos os er der plads til alle!

Formelle kvalifikationer:
Du skal minimum have gennemført en 9. klasses afgangseksamen
Du skal være i besiddelse af et kørekort – kategori B
Du skal have et syn, så du kan tage et chaufførbevis
Du skal forevise en straffeattest – max 3 mdr. gammel
Du skal være fyldt 21 år på datoen for ansættelsen

Derudover forventer vi:
at du er i besiddelse af et nuanceret menneskesyn, har empati og en god
situationsfornemmelse.
at du skal kunne håndtere pressede og alvorlige situationer
at du er læringorienteret med fokus på personlig udvikling
at du er i besiddelse af gode skolekundskaber, herunder at kunne formulere dig
præcist på skrift og i tale.
at du er i god fysisk form, og at du kan bestå optagelsesprøven (se mere
nedenfor)
Relevant erhvervserfaring er ikke et krav, men vil blive tilgodeset.

Optagelsesprøven
Såfremt du opfylder de formelle krav og vi finder din motiverede ansøgning interessant, vil du blive inviteret til en optagelsesprøve.
Optagelsesprøven vil bestå af både fysiske, teoretiske og praktiske prøver.
Hvis du bliver inviteret til en samtale, vil du blive bedt om at fremsende en helbredsattest. 
Læs mere om indholdet af optagelsesprøven her på vores hjemmeside.

Ansøgning
Du søger til ambulancebehandlerelev online i vores rekrutteringssystem via ansøgningsknappen nedenfor.
Husk at vedlægge CV, kopi af kørekort (for- og bagside), straffeattest – max 3 mdr. gammel og eksamensbevis, vedhæft gerne foto.

Optagelsesprøve afholdes den 10. november 2020.
Samtale forventes afholdt den 18. - 19. november 2020.

Ansøgningsfrist
Den 18. oktober 2020.
Forventet tiltrædelse pr. 1. januar 2021.
Eller pr. 1 april 2021 hvis du har gennemført grundforløbet inden denne dato.

Har du spørgsmål til opslaget eller uddannelsen, er du velkommen til at kontakte
Tejs Sonne Knudsen, Korpsambulancemester, Tel: 21 62 29 66,
Mail: tejknu@hbr.dk



 
Om Hovedstadens Beredskab
Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med næsten 1.000 medarbejdere og et samlet budget på ca. 500 mio. kr. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer.

Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.

Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.