Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

HR-chef ved Hospitalsenhed Midt, Administrationen, HR, Regionshospitalet Viborg

En spændende stilling som HR-chef ved Hospitalsenhed Midt, Administrationen, HR, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. april 2018. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
 
Om stillingen
Hospitalsenhed Midt søger en HR-chef, der kan sikre en fortsat udvikling inden for alle aspekter af HR på Hospitalsenhed Midt. Du har en lang videregående uddannelse og har betydelig erfaring med ledelse.
 
Derudover forventer vi, at du:

  • prioriterer og sætter retning for udviklingen af HR-området
  • har stor indsigt i løn- og personaleområdet inkl. offentlig personalejura
  • har erfaring med overenskomstfortolkning og forhandling fx med de faglige organisationer
  • har betydelig erfaring med HR på sundhedsområdet
  • engagerer dig i det tværgående ledelsessamarbejde
  • holder hovedet koldt og bevarer overblikket i pressede situationer
  • er beslutningsdygtig og kan prioritere
  • har flair for ledelse, herunder har en motiverende og delegerende ledelsesstil
  • skaber tillids- og respektfulde relationer på alle niveauer i organisationen, indadtil og udadtil
  • er imødekommende, lyttende og anerkendende
  • kan dokumentere gode resultater og erfaringer med ledelsesservicering
  • skaber resultater, gejst og arbejdsglæde
  • deler vores ambition om at yde en førsteklasses HR-servicering til organisationen
Vi forventer, at ovenstående kan dokumenteres, f.eks. fra tidligere ansættelser.
 
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.
 
Om HR og Administrationen på Hospitalsenhed Midt
På Hospitalsenhed Midt er HR en del af Administrationen, der er beliggende på Regionshospitalet Viborg. Administrationen er i stadig udvikling og bevægelse og arbejder kontinuerligt med optimering, forbedringer og digitalisering af processer til gavn for den samlede organisation. Et gennemgående tema og indsatsområde de seneste år, har desuden været endnu bedre sammenhæng, koordinering og samarbejde mellem Administrationens stabe, med henblik på at øge arbejdsglæde og kvalitet i opgaveløsningen. Det forventes, at HR-chefen vil bidrage aktivt til denne udvikling.
 
HR er en stabsfunktion, der servicerer hospitalsledelsen, afdelings- og centerledelser samt medarbejdere inden for alle aspekter af HR, herunder generelle og specifikke løn- og personaleadministrative forhold, uddannelsesforhold og arbejdsmiljøforhold.
 
HR-chefen refererer direkte til administrationschefen. HR-chefen indgår i Administrationens ledelsesgruppe og medvirker til - sammen med administrationschefen og de øvrige stabschefer - at sikre det bedst mulige grundlag for strategiske beslutninger, og understøtte og levere en effektiv drift, så Hospitalsenhed Midt når sine mål.
  
HR er den største selvstændige stab i Administrationen med 34 medarbejdere, heraf 2 mellemledere. HR's medarbejdere er fordelt på tre områder, henholdsvis HR Løn, HR Personale og Arbejdsmiljø, samt HR Uddannelse.
 
I hverdagen er du som HR-chef ansvarlig for at sikre, at HR leverer en god sammenhængende rådgivning og service både indad i organisationen til ledelserne, men også til hospitalsledelsen. Du har forståelse for og evne til at udvikle arbejdsgange, der sikrer effektivitet og professionalisme. HR har betydelige driftsopgaver og du skal derfor også kunne sikre, at du kan prioritere sager af hastende karakter og bevare overblikket, når "det brænder på". Det betyder, at du selvfølgelig også er handlekraftig, fleksibel og kan bevare roen i kritiske situationer.
 
På strategisk niveau forventes det, at du kan sikre Hospitalsenhed Midts interesser på regionalt niveau, og samtidigt indgå i et gensidigt og forpligtende samarbejde med HR-cheferne på de øvrige hospitalsenheder i regionen. Dette med henblik på at udvikle de gode koncernløsninger på HR-området. Du er Hospitalsenhed Midts faste repræsentant i regionens HR-chefkreds.
 
Endvidere er du som HR-chef ansvarlig for, at HRs organisatoriske, økonomiske, faglige og personalemæssige drift og udvikling bygger på hospitalets værdier og lever op til hospitalets mission, vision og strategi.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt. Hospitalsenhed Midt er kendetegnet ved særdeles engagerede medarbejdere, der i høj grad medvirker til at udvikle og forbedre sundhedsfaglige ydelser og patientforløb.
 
Hospitalsenhed Midt er den næststørste af fem hospitalsenheder i Region Midtjylland og har 23 afdelinger og centre med udpræget samarbejde på tværs af specialer. De fire hospitaler i Hospitalsenhed Midt har årligt flere end 342.000 ambulante patienter og udskriver flere end 48.000 patienter efter indlæggelse. De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Danmark. Hospitalsenhed Midt er også en stor uddannelsesinstitution. Der er ca. 1800 uddannelsesforløb for elever og studerende pr. år - både inden for sundhedsfagene og andre uddannelser.

Vi ønsker udvikling og gode rammer om patienternes behandling og medarbejdernes hverdag på alle fire matrikler. I Viborg bygger vi derfor til og om på det eksisterende hospital for kvalitetsfondsmidler for at skabe fremtidens akuthospital med blandt andet et nyt, effektivt akutcenter, der tages i brug i 2019.
 
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk og Administrationen på http://www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger-og-centre/administrationen/
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til chefaftalen.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Administrationen.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til administrationschef Tine Joensen på tlf. 7844 1201/2047 3092.
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest mandag den 29. januar 2018.
 
Ansættelsesprocessen ser således ud:
  • Frist for ansøgning: den 29. januar 2018
  • Indkaldelse til samtale: den 2. februar 2018
  • 1. samtale: den 8. februar 2018 (Viborg)
  • Personprofiltest sendes til kandidater, der går videre til 2. samtale: den 9. februar 2018
  • Møde vedr. tilbagemelding på personprofiltest: den 19. februar 2018 (Aarhus)
  • 2. samtale: den 21. februar 2018 (Viborg)
Ansættelse: Pr. 1. april 2018

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her