Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

HR konsulent, Administrativ Stab, HR og Uddannelse, Sjællands Universitetshospital

Erfaren HR konsulent søges
Brænder du for at supportere ledere og vagtplanlæggere, og sætter du en ære i at ressourcerne udnyttes optimalt samtidig med at overenskomster og arbejdstidsaftaler overholdes, har vi måske lige jobbet til dig.

Vi tilbyder en stilling, der stiller store krav til både dine faglige og personlige kompetencer. På en spændende arbejdsplads, hvor du får god opbakning fra kolleger og ledelse.

Stillingen er placeret i HR og Uddannelse, som er en del af Administrative Stab på Sjællands Universitetshospital.

Stillingen indeholder følgende kerneopgaver:

  • Ledelsesrådgivning og beslutningsstøtte vedrørende løn- og vilkårsfastsættelse for udvalgte stillinger
  • Udarbejdelse af lønopstillinger og beregning af lønniveau i forbindelse med udvalgte nyansættelser
  • Support af brugere i OPUS vagtplan herunder daglig telefon- og mailsupport samt undervisning
  • Fortolkning af overenskomster og arbejdstidsregler på sundhedsområdet
  • Controlling af arbejdstilrettelæggelse/ressourceforbrug
  • Planlægning og afvikling af undervisningsforløb for små og store grupper
  • Optimering af personaleforbrug og udnyttelse af overenskomsternes muligheder
  • Systemanvendelse, herunder vagtplanlægnings- og ledelsesinformationssystemer
  • Nytænkning og udvikling af stillingens kerneopgaver

Det er en forudsætning du som minimum har erfaring med de 4 første opgaver, og at disse er opbygget gennem ansættelse i det offentlige/regionale.

Dine kvalifikationer
Du har gode evner inden for HR området. I særdeleshed leder vi efter følgende:

  • Analytiske evner med blik for detaljen
  • Evne og lyst til at følge sagerne til dørs
  • Interesse for og erfaring med controlling af arbejdstilrettelæggelse og ressourceforbrug
  • Interesse for og erfaring med vagtplansystemer (gerne OPUS Vagtplan)
  • Evne til at finde løsninger i spændingsfeltet mellem overenskomster og ressourceforbrug
  • Evne til at samarbejde med både ledere og medarbejdere og til at indgå i et tværfagligt samarbejde
  • Evne til at ”læse” og begå sig i organisationen, herunder interaktion med dens beslutningstagere, nøglespillere og eksterne samarbejdspartnere
  • Kommunikations- og formidlingsevner, både mundtligt og skriftligt
  • Lyst til at undervise i både store og små forsamlinger

Dine personlige egenskaber
Du er entusiastisk, systematisk og selvstændig. Du bidrager aktivt til fællesskabet og har en positiv indstilling. I en travl hverdag evner du at få løst arbejdsopgaverne effektivt, få dem afsluttet og på samme tid bevare overblikket. Du har en god situationsfornemmelse både kollegialt og organisatorisk.

Vi tilbyder
Du kommer til at indgå i HR og Uddannelse. Nogle af vores vigtigste samarbejdspartnere er hospitalets øverste ledelse, afdelingsledelserne og mellemledere på hospitalets afdelinger, Koncern HR samt de øvrige kolleger i den administrative stab.

Om HR og Uddannelse
HR og Uddannelse yder ledelsesstøtte, rådgivning og sparring til sygehusledelsen og afdelingsledelserne vedrørende personalespørgsmål, fortolkning og udmøntning af overenskomster, implementering og opfølgning på diverse politikker, forandringsprocesser ved organisationsændringer, arbejdstilrettelæggelse samt håndtering af diverse personalemæssige problemstillinger.

HR og Uddannelse understøtter sygehusledelsens og afdelingsledelsernes styring af personaleressourcerne med bl.a. personalerelateret ledelsesinformation. Endvidere gennemføres controlling af afdelingernes arbejdstilrettelæggelse. HR og Uddannelse yder support til ca. 360 vagtplanlæggere i forhold til brugen af hospitalets vagtplansystem. I sammenhæng med dette ydes uddannelse og support af brugere i relevante systemer (herunder HR-delen af den Administrative Portal).

Uddannelsesmæssig baggrund
Du kan enten have HK baggrund suppleret med relevant efter- og videreuddannelse eller have en relevant bachelor eller kandidatgrad.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for tillæg i forhold til kvalifikationer og erfaring. Vi har flextidsordning.

Dit daglige hovedarbejdssted er Sjællands Universitetshospital, Køge, som ligger tæt ved Ølby Station. HR og Uddannelse betjener også vores andre lokationer, primært i Roskilde.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte chef for HR og Uddannelse Lisbet Skou Rasmussen, 47 32 11 51.

Ansættelsessamtaler 20. og 21. februar 2020

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.