Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

HR-koordinator til Feriepartner i Nordjylland

Vil du gøre karriere inden for HR-området i turistbranchen og have kontor i lyse lokaler med udsigt til Vesterhavet, hvor bølgebrus er soundtracket til din arbejdsdag?

Stillingen er nyoprettet og sker på baggrund af en markant vækst de seneste år. Der er direkte reference til den adm. direktør, og du får ansvar for koordinering af alle virksomhedens HR-aktiviteter. I tæt samarbejde med lederteamet bidrager du til, at organisationen fortsat ledes på en måde, der sikrer en høj medarbejdertilfredshed, trivsel og et kompetenceniveau, der matcher markedets behov på både kortere og længere sigt.

Du bidrager desuden til, at HR-aktiviteterne understøtter forretningsstrategien i overensstemmelse med virksomhedens værdier og personalepolitik. Formålet med stillingen er i øvrigt at aflaste den adm. direktør i forhold til administrative opgaver, at være sparringspartner for ledelsen og medvirke til videreudvikling af personaleområdet.

Hos os får du

Du får ikke bare søde kollegaer, der har lyst til en bid mad efter arbejde eller familiedage i Fårup Sommerland – du kan også se frem til en dagligdag i fantastiske omgivelser med udsigt over den ikoniske, hvide Vesterhavsstrand. Vi er derudover kendetegnet af en flad organisationsstruktur og korte beslutningsveje, og du kommer til at arbejde ved en stabil virksomhed i vækst med ambitioner og potentiale for meget mere. Da du har ansvaret for koordinering af samtlige HR-aktiviteter i tæt samarbejde med ledelsen, får du rig mulighed for at sætte dit præg på virksomheden. Faglige udfordringer og variation i arbejdsopgaverne er der samtidig rigeligt af.

Vi holder en munter og energisk tone i virksomheden, der ikke bare er med til at holde på vores medarbejdere, men også er fundament for den gode start for nye kollegaer” forklarer adm. direktør Jan Brusgaard.

For at få succes i jobbet

Det er en fordel, hvis du har en relevant uddannelse og/eller relevante erfaringer i forhold til arbejdsopgaverne. Du bor ca. max 30 minutter fra arbejdspladsen eller er klar på at flytte til en bopæl med den afstand. Det interesserer dig at arbejde bredt med HR-området, og du har naturligt en struktureret tilgang til dine opgaver. Det skræmmer dig ikke, at en stor del af opgaverne i stillingen er administrative og lavpraktiske. Du er i stand til at kommunikere og samarbejde med alle typer af mennesker; du har således en konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til problemer. Din indstilling er positiv over for både opgaver og kollegaer, og du trives med en til tider hektisk hverdag.

Opgaverne veksler bl.a. mellem
  • Tiltrække og fastholde de rette timelønnede, elever og praktikanter. Skabe et endnu stærkere fællesskab i hele virksomheden.
  • Bidrage til en løbende udvikling af medarbejdernes faglige og personlige kompetencer i henhold til den af ledelsen vedtagne kompetenceudviklingspolitik.
  • Sikre at personaleansvarlige ledere har den nødvendige info og de optimale værktøjer til rådighed.
  • Fast bisidder i AMU; mødeindkaldelse, referat og implementering af beslutninger vedtaget af AMU.
  • Sikre at der gennemføres værdiskabende medarbejderudviklingssamtaler (MUS) i virksomheden.
  • Løbende opdatering af personalepolitik og personalehåndbog.
  • Målinger af fravær og medarbejderomsætning i tæt samarbejde med økonomichefen.
  • Ad hoc rådgivning for ledere om personalejuridiske forhold - evt. med assistance fra eksterne rådgivere.
  • I tæt samarbejde med den adm. direktør evaluere og evt. revidere rekrutteringspolitikken årligt, så det fungerer optimalt. Du sørger for, at de personaleansvarlige har de nødvendige værktøjer til rådighed, bidrager med vejledning og er bisidder til ansættelsessamtaler.
  • Medvirke til at der er en introduktionsplan for alle nye medarbejdere. Du står til rådighed med vejledning for de personaleansvarlige i forbindelse med at udarbejde planen.
  • Ansvarlig for at gennemføre årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Du sikrer, at resultaterne præsenteres for alle medarbejdere, og at der igangsættes opfølgende indsatser ud fra resultaterne.
Om Feriepartner

På kontoret i Nr. Vorupør bliver du en fast del af vores familieejede virksomhed, der også driver campingpladsen, byens supermarked og dertil 6 lokale sommerhusudlejningsbureauer på andre lokationer i Nordjylland. Feriepartner er en sæsonpræget arbejdsplads, hvor der om sommeren er godt gang i driften og i efteråret travlt med at lukke regnskaberne. Det er dog langt fra kun udvikling af forretningen, vi har fokus på. Vi sætter medarbejdernes personlige udvikling i højsædet, og vi arrangerer derfor ofte faglige og sociale events, der styrker både kompetencer og det kollegiale fællesskab. Det hjælper du til at fastholde og videreudvikle. Vi har desuden en jordnær virksomhedskultur og tror på frihed under ansvar.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

TECHCOLLEGE søger en administrativ projektkoordinator

TECHCOLLEGE

Aalborg
Til projektkontoret på TECHCOLLEGE søger vi en stærk administrativ profil til et barselsvikariat. Projektkontoret er en afdeling i udvikling. I øjeblikket arbejder vi med tre EU-socialfondsprojekter, som i hovedtræk handler om, at flere unge vælger ...
Indrykket:11. maj 2020