HR- og Administrationschef til Rønne Havn A/S

 

Rønne Havn søger en ambitiøs, empatisk og kvalitetsbevidst chef, der er motiveret for at drive og sætte retning for arbejdet med personaleadministration, ledelsessupport- og rådgivning samt kompetenceudvikling på tværs af hele organisationen.

Stillingen som HR- og administrationschef er en nyoprettet stilling, som forventes at imødekomme organisationens stigende behov for høje professionelle og internationale standarder i de administrative processer og procedurer. Et behov, som er afledt af Rønne Havn A/S’ rivende forretningsmæssige udvikling og vækst.

Du får derfor mulighed for selv at præge sin rolle, ansvar og opgaveportefølje, så den skaber størst mulig værdi for organisationen. Det er en forventning, at du selvstændigt og proaktivt kan udvikle og kvalificere både de administrative processer og HR-funktionen. 

HR- og administrationschefen refererer til Rønne Havns CFO og bliver en del af Rønne Havns Business Management & Operation Team (chefgruppen). Som medlem af chefgruppen får du en central rolle i at bidrage til at øge sammenhængskraften på tværs af organisationen med tværgående projekter og initiativer, som i sidste ende bidrager til, at Rønne Havn når og overgår sine mål og leverer formidable resultater.


Din primære opgave bliver indledningsvist at oprette en kvalificeret og professionel HR-funktion i organisationen, som sikkert og effektivt varetager personaleadministrationen, den tværgående kompetenceudvikling og ledelsessupport- og rådgivning. Dertil forventes du at have fokus på en øget professionalisering og standardisering af praksis og arbejdsgange samt digitalisering af arbejdsprocesser på tværs af organisationen.

Du bliver nærmeste leder for den ansvarlige medarbejder for kvalitetsstyring samt en kommende administrativ medarbejder, som skal understøtte de øvrige administrative og HR-opgaver. I rollen som personaleleder forventes du at skabe rammerne for et velfungerende og tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives og udvikler sig – personligt og fagligt.


Vi forventer, at du som minimum har følgende erfaringer og færdigheder:

  • En relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Minimum 5 års erfaring fra lignende funktionsområde i en privat eller eventuelt offentlig virksomhed
  • Gerne erfaring med projekt- og personaleledelse
  • Gerne kendskab til havne og den maritime sektor


Læs mere om stillingen og Rønne Havn i det uddybende notat (https://www.mercuriurval.com/da-dk/Opportunity/?jobadid=63745&refno=DK-07442&fbclid=IwAR19zi4D7P2FUCO4Nu5bZRYZv8zWlSz-3nEgSENTP7hbchU3sD5QrIKglBc)
 
Alle, der på baggrund af stillingsopslaget overvejer sin interesse i stillingen, er meget velkomne til at kontakte Mercuri Urval ved Line Møgelvang Villadsen på 4167 8243, line.mogelvang.villadsen@mercuriurval.com.


Du har talent og motivation for ledelse og tør tage initiativ og sætte retning. Du har gode relationelle kompetencer og er empatisk, imødekommende og tillidsvækkende. Du er både fleksibel og omstillingsparat og trives med mange bolde i luften, men har samtidigt en fokuseret og struktureret tilgang til opgaveløsningen. Sidst men ikke mindst kan du se dig selv ind i en virksomhed i vækst og med en arbejdskultur, der er præget af proaktivitet, kreativitet, hastighed og et højt ambitionsniveau.

Såfremt du ønsker at søge stillingen, kan du uploade ansøgning og CV hos Mercuri Urval via søgeknappen på siden her.

Ansøgningsfristen udløber 26. februar 2021 kl. 10.00.

Første samtalerunde forventes afholdt den 5. marts og anden samtalerunde den 16. marts 2021.

Der forventes tiltrædelse pr. 1. maj 2021 eller hurtigst muligt derefter. 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.