HR-partner med en strategisk forretningsdrevet tilgang til opgaven

HR-partner med en strategisk forretningsdrevet tilgang til opgaven
Politik og Strategi i Faaborg-Midtfyn Kommune søger HR-partner til HR-udvikling. En spændende og udfordrende stilling, hvor du sammen med dine kollegaer får en unik mulighed og medansvar for at udmønte kommunes ønske om en strategisk og forretningsdrevet HR funktion.
 
Kommunens store strategier er på plads, udviklingsplaner og en lang række konkrete initiativer er sat i værk. Din opgave er at understøtte direktion, chefer og ledere i at skabe konkrete resultater af de strategier og visioner, der er politisk og administrativt besluttet. Vi ønsker en HR-partner, der er strategisk og helhedsorienteret tænkende, der har en stærk HR-faglig værktøjskasse, og som i samarbejde med HR-partnerteamet kan omsætte ord til handling og resultater. Du vil blive en del af et engageret og motiveret team, der sætter faglighed i opgaveløsningen højt.

Faaborg-Midtfyn Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune er geografisk den største kommune på Fyn med godt 51.800 indbyggere. Kommunen strækker sig fra Det Sydfynske Øhav over højskolelandet på Midtfyn til Odense-forstæderne i nord. Vi mener selv, at vi har Fyns smukkeste og mest mangfoldige kommune – en kommune kendetegnet ved borgere, der i høj grad engagerer sig. Det viser sig blandt andet i et rigt foreningsliv, i stærke lokalsamfund med fællesspisninger og årlige kulturbegivenheder samt i et levende iværksættermiljø.
Højskoleånden ligger dybt i os – og fællesskab og skabertrang er grundelementer i udviklingen og vores bestræbelser på at realisere kommunens udviklingsstrategi, Sammen skaber vi det bedste sted.

Stillingen
Du vil som HR-partner indgå i et team af HR-partnere, der understøtter organisationen inden for personalejura, arbejdsmiljø og HR-udvikling. Den ledige stilling er inden for udviklingsområdet. Du skal i stillingen varetage tre roller:

  1. HR-partner
  2. Specialist på et HR-fagområde
  3. Projektleder/deltager i tværgående projekter
Som HR-partner bliver du den primære kontakt for chefer og ledere på udvalgte fagområder og stabe. Din opgave er at yde rådgivning og sparre på det HR-strategiske område. HR-partner rollen er ny i Faaborg-Midtfyn Kommune. Du vil i stillingen få indflydelse på udrulning af rollen.
Vi har i dag et stærkt team med specialistkompetencer inden for ledelse-, organisationsudvikling, arbejdsmiljø, rekruttering og onboarding. Du skal supplere vores team på det HR-faglige område med specialistkompetencer inden for strategisk kompetenceudvikling. Du vil, som en af de første større opgaver, blive ansvarlig for udvikling af Faaborg-Midtfyn Kommunes nye kompetenceudviklingsstrategi.
I stillingen indgår du desuden i større tværgående udviklingsprojekter som projektleder/deltager. Du får her ansvar for opstart, fremdrift, resultater, afrapportering og beslutningsprocesser op imod det administrative og politiske niveau.

Dine kompetencer
Formelle kompetencer
Du har, som den ideelle kandidat, en akademisk baggrund, hvor organisatorisk udvikling og læring og generelle HR-værktøjer er en del af din værktøjskasse. Du har desuden praktisk erfaring med læring, kompetenceudvikling og kompetencegabsanalyser i organisationer.  
 
Personlige kompetencer
Du er i stand til at coache, rådgive og skabe en positiv atmosfære. Du kan gennem dine relationskompetencer skabe tillid, udvikle og engagere dine opgivelser i forfølgelse af konkrete mål.
 
I arbejdssituationen kan du proaktivt omsætte opgaver til handling og konkrete resultater. Din arbejdsstil er analytisk og samarbejdsorienteret, og du er i stand til at følge organisatoriske rammer og aftaler. Du formår i en hektisk hverdag med mange bolde i luften at bevare den strategisk helhedsorienterede tilgang til opgaveløsningen.

Politik og Strategi
HR og Forsikring er en del af Politik og Strategi. Politik og Strategi består af Administration og Jura, Udvikling og Styring, Kommunikation og HR og Forsikring. Det er Politik og Strategis målsætning, at vi gennem vores indsatser understøtter og bidrager til, at fagområder og stabe skaber værdi og resultater for borgere i kommunen. I Politik og Strategi er vi 38 engagerede ansatte.
 
HR og Forsikring består af tre teams – Forsikringsteamet, det personalejuridiske team og HR-udviklingsteamet. Vi er 11 ansatte i HR og Forsikring. Vi glæder os til at tage imod vores nye kollega.

Rekrutteringsproces.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af HR og Forsikring Torsten Lyster på telefon 7253 1150.
 
Ansøgningsfristen er mandag den 10. august 2020, kl. 12.00. Første samtale forventes afholdt tirsdag den 18. august 2020. Anden samtale forventes afholdt den 25. august 2020.
 
Løn og ansættelse
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse den 1. oktober 2020.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
 
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.