Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

HUMØRFYLDT FULDTIDSHJÆLPER SØGES TIL 24-ÅRIG STUDERENDE I AARHUS

LIDT OM MIG:
Jeg hedder Lars, er 24 år og er en social og udadvendt ung mand. Jeg kommer fra Viborgegnen, men har siden sommeren 2017 boet i Aarhus.
Her læser jeg til diplomingeniør i maskinteknik (maskiningeniør) på Navitas. Dette studie har jeg genoptaget efter en ufrivillig pause på et års tid, grundet at jeg kom ud for en ulykke i december 2018. Jeg var på skiferie, hvor jeg havde et alvorligt styrt, der medført,  at jeg knuste 5. nakkehvirvel. Dette gør at jeg nu ikke kan bevæge mig fra brystet og ned samt ingen funktion har i mine hænder. Jeg blev udskrevet for lidt over et år siden, og har siden boet i en 3-værelses lejlighed centralt i Aarhus. Der er derfor et hjælperværelse.
Jeg har lige nu 4 fuldtidsansatte samt en deltidsansat, som dækker alle vagter hos mig. Da den ene af mine fuldtidsansatte flytter ud af kongeriget, søger jeg nu en til at tage hans plads.

JOBBESKRIVELSE:
Jeg behøver hjælp til liftning i hjemmet, personlig pleje, kateterisering, madlavning, rengøring og vedligehold af lejligheden, transport og ledsagelse på studiet og daglige gøremål.
Der vil selvfølgelig være oplæring i alt dette, så erfaring er ikke et must. Det skal nævnes at vagterne er på 24 timer ad gangen.
Eftersom jeg er en socialt anlagt person, regner jeg med at hverdagen – udover studie – bl.a. kommer til at indeholde hyggesnak med dig, så det er vigtigt, at du er frisk og har noget humor. Ved besøg af venner og familie ønsker jeg til gengæld at du kan trække dig tilbage.
Da jeg har egen bil, hvori du bliver chauffør, kræves det at du har kørekort. Jeg søger en hjælper der kan se sig selv i jobbet i længere tid, hvis det er dig, vil jeg meget gerne høre fra dig!

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Ikke ryger
  • Fleksibel ved sygdom
  • God situationsfornemmelse
  • Snakkesaglig og social
  • Godt humør og positiv

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt
  • Fuldtid: 24 timers vagter
  • Sidste frist for ansøgning: 01-03-2021
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 132,95 kr. eller 135,24 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning til mail: 200742@handicapformidlingen.dk - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Liza Christensen på mail: liza@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71999785 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200742

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.