Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Hus/rengøringsassistent til plejehjemmet Toftegården

Husassistent/rengøringsassistent på 24 t om ugen.

På Toftegården bor der 34 beboere fordelt på 2 afdelinger.  Vi har stor fokus på vores kerneopgave, og arbejder for at skabe trygge rammer for beboerne og mulighed for fællesskab, der giver indhold i hverdagen - det er rart at få nye venner, også når man bor på plejehjem.

Vi kan tilbyde dig:

  • En god introduktion til arbejdet
  • Et godt arbejdsfællesskab der lægger vægt på høj faglighed, hjælpsomhed og godt humør
  • Kollegaer tæt omkring dig

Er du god til at se muligheder, har en positiv tilgang til arbejdet, og brænder for, at vores ældre får en god dag, ser vi gerne en ansøgning fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelsen.

Ansættelsen er pr. 01-10-2020.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 21-09-2020. 

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt uge 39

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Susanne Holm Møller på 56924873 eller 30180476.

Center for Ældre
Center for Ældre er en af Bornholms største arbejdspladser med sine ca. 1.000 ansatte.  Vores kerneopgave er at samarbejde med borgerne om at understøtte deres ressourcer og muligheder for at leve et aktivt, selvbestemmende og værdigt liv.

Vi bestræber os på at dette samarbejde hver dag skal udfolde sig, så borgerne oplever høj grad af kvalitet. Vi træffer faglige og professionelle valg og bruger ressourcerne bedst muligt, ved at vi løser kerneopgaven sammen.

Vi samarbejder på tværs af centerets enheder med borgene , deres familier og et netværk af frivillige.
Som en del af holdet i Center for Ældre, har du gode muligheder for faglig udvikling og uddannelse. Sammen med dig tror vi på at vi kan få vores visioner for fremtiden og værdier for hverdagen til at leve.

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.