Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Idræt, Events og Fællesskaber søger en studentermedhjælper til digital kommunikation


Er du en kreativ ildsjæl og SoMe frontløber, er du måske personen, vi leder efter.

I Kultur & Sundhedsforvaltningen i Vejle arbejder vi for, at Vejle Kommune skal være det bedste sted at leve. En vigtig del af det er foreningerne, idrætslivet, de kreative fællesskaber samt de store og små events, der samler folk. Og det er lige præcis omdrejningspunktet for vores afdeling ”Idræt, Events og Fællesskaber”.

Vi søger en dygtig studentermedhjælper, der kan være med til at udvikle og løfte vores digitale kommunikation og synlighed.

Dine primære arbejdsopgave vil være at producere indhold til Instagram, Facebook og hjemmeside.

Vi forestiller os, at:
 

  • du er i gang med en uddannelse inden for markedsføring, digital storytelling, kommunikation, film eller lignende
  • du har stor erfaring med at producere indhold til sociale medier
  • du har fingeren på pulsen og ved, hvad der rører sig – måske har du endda erfaring med guerilla markedsføring og ideer til, hvordan det kan bruges i en kommunal kontekst
  • erfaring med grafik og videoredigering
  • du har erfaring med at trække data fra Facebook og Instagram
  • du er serviceminded og evner at indgå i mange forskellige sammenhænge
  • du er kreativ, men følger opgaverne til dørs

Vi tilbyder:
 
  • at du får studierelevant erhvervserfaring på CV´et
  • mulighed for at arbejde i et innovativt og ambitiøst miljø, hvor der er mange bolde i luften
  • en inspirerende arbejdsplads midt i Vejle med en flad struktur og med gode kollegaer
  • et spændende job i en tværfaglig organisation, der dækker idræt og sport, foreningsliv, kreative miljøer, ungehuset, projekter og ikke mindst store events som studiestartskoncert, Vejle Fjordfestival og sportsgalla over til DM i landevejscykling, verdensmesterskabet i orienteringsløb og verdensmesterskabet i kørestolsrugby – blot for at nævne nogle
  • mulighed for delvis hjemmearbejde
  • mulighed for at få indflydelse på egne opgaver, blive faglig udfordret og bidrage til vores fremtidige udvikling


Løn og ansættelsesforhold:
Ca. 15 timer/ugen
Der kan forekomme aften- og weekendarbejde samt arbejde i skoleferier
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse hurtigst muligt

Deadline for ansøgninger er mandag d. 28. april 2021 kl. 23.59. Der forventes, at der bliver afholdt jobsamtaler d. 6. maj 2021

Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du altid velkommen til at kontakte chef Ulla Varneskov på 29255922 eller på mail ullva@vejle.dk eller eventkonsulent Morten Vestergaard på 21575870 eller mail motve@vejle.dk

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.