Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Idrætsbørnehuset Jorn søger aktive tilkaldevikarer

Er du vild med børn i alderen 0-6 år? Er du åben og anerkendende i dine relationer til andre? Er du omsorgsfuld, rolig og legende?

Du tør sætte dig selv i spil i en hverdag med masser af leg og bevægelse. Du kan lide at være ude i alt slags vejr. Du er smilende, nærværende og omsorgsfuld i relationen med børn. Du vil være med til at skabe de bedste lege- og læringsmiljøer for børn. Du giver gerne en hånd med de praktiske opgaver. Du kan formulere dig på dansk både skriftligt og i tale. Du er ansvarsbevidst og er en god kollega. Du er mødestabil og fleksibel i forhold til mødetider.

Lidt om dig
Du er drevet af at skabe de bedste rammer og forudsætninger for børnenes trivsel og udvikling. Du har et positivt livssyn og er lyttende, nærværende og tillidsfuld. Du er synlig og motiveres af at skabe trygge børnefællesskaber, der understøtter vores fokus på børnenes sproglige, sociale og følelsesmæssige udvikling gennem pædagogisk idræt.

Du ser børnenes interesser og kan justere og tilpasse dig i forhold til barnet og børnegruppen. Din opmærksomhed er på børns initiativer, du sætter ord på barnets handlinger og følelser, samt giver dem plads til selvrefleksion. Du tør lade børnene føre an med en undersøgende og eksperimenterende tilgang til verden.

Lidt om os 
Idrætsbørnehuset Jorn er en relativ ny, men veletableret institution med dygtige medarbejdere og fantastiske børn. Samarbejdet mellem forældre og personale er baseret på et solidt fundament af gensidig tillid og respekt. Vi er en certificeret profilinstitution af Dansk Idrætsforbund og VIA University Collage, hvor pædagogisk idræt er institutionens omdrejningspunkt, og det gennemsyrer den pædagogiske praksis til stor glæde for alle i Jorn.

Idrætsbørnehuset Jorn er en integreret idrætsinstitution, hvor aldersgruppen er 0-6 år. Vi bor i midlertidige pavilloner på Ørestad Boulevard, og søger nu nye kollegaer, som vil bidrage til vores positive udvikling samt medvirke til at flytte over i et nyt hus til sommer på Asger Jorns Allé.

Idrætsbørnehuset Jorn består af 10 børnegrupper organiseret i fem teams bestående af en vuggestue og en børnehavegruppe i hver. Vi arbejder derfor både på tværs af grupper og alder, der hvor det giver mening – og hver for sig når det er det, der giver bedst mening for børnene.

På denne måde får vi stor indsigt i alle børn, hvilket giver pædagogisk sammenhæng og kollegialt sammenhold på tværs af hele huset.

Vi er 30 dygtige medarbejdere, to teamkoordinatorer for pædagogik, 60 vuggestuebørn, 110 børnehavebørn og deres forældre, som skal sikre en hverdag med trivsel, tryghed og glæde, hvor pædagogisk idræt er omdrejningspunktet. Derudover vil du blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor alle har medansvar for huset, og alle er med til at sørge for, at børnene får et ensartet pædagogisk tilbud af høj kvalitet.

A Klynge I
Jorn en del af Amager Klynge I, som består af syv profilinstitutioner: Børnehuset 8TALLET, Børnehuset Else, Idrætsbørnehuset Jorn, Idrætsinstitutionen LilleArena, Kongeriget, M-Husets Idrætsvuggestue og Sejlhuset.
Alle enheder er beliggende i/tæt på Ørestad og er kendetegnet ved at være relativt nye, progressive og med forskellige profiler. Vi har et godt og inspirerende samarbejde og er fælles om det gode børneliv.

Det praktiske
Idrætsbørnehuset Jorn ligger i naturskønne omgivelser med både Amager Fælled, Amager Naturcenter og Ørestad Skøjtehal i gåafstand fra institutionen.

Der er nemme transportmuligheder, hvor metroen kører lige til døren. 

Læs mere på vores hjemmeside:
http://boernehusetjorn.kbhbarn.kk.dk/FrontEnd.aspx?id=6422236

Ansættelsesområdet er Københavns Kommune (røgfri). Som tilkaldevikar skal du kunne dække vagter i tidsrummet kl.6:30-17 på hverdage. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse vil ske på betingelse af tilfredsstillende børne- og straffeattest. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Mere information
For yderligere oplysninger kontakt pædagogisk leder Thomas Sahl Kellberg på 2165 5206, hverdage mellem 8-16.

Søg via nedenstående link senest 28. februar 2021
Der bliver indkaldt løbende til samtaler.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.