Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Idrætsinstitutionen LilleArena i Ørestad Syd søger en pædagog med ansvar for mødeskema

Har du pædagogisk erfaring med vuggestuebørn og brænder for pædagogisk kvalitet? Vil du være med til at lave klatrebaner, børneyoga og løbeleg med børnene? Er du god til at koordinere, og kan du få mødeskema, vikardækning og ferieplaner til at gå op i en højere enhed? Søger du faglig udvikling, en aktiv hverdag og engagerede kollegaer? Så er LilleArena måske stedet for dig….

LilleArena er en idrætsinstitution, der har børn, leg og bevægelsesglæde i centrum for pædagogikken. Aktiviteterne kan være mange, f.eks. tumle-, fange- og løbelege med fuld fart på, men også rolige aktiviteter som f.eks. fagtesange, børneyoga og massagelege. Vi følger børnenes initiativer og brænder for at understøtte deres selvhjulpenhed, legekompetence og bevægelsesglæde. Vi arbejder i teamstruktur og lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, herunder god omgangstone og godt humør.

LilleArena har til huse i et stort hus ved siden af Royal Arena i Ørestad Syd. Institutionen har store lyse lokaler, herunder Sanserum, Multirum og fællesrum med pædagogisk køkken. Institutionen har også fire legepladser, og nem adgang til Amager Fælled og Ørestad Metro.

LilleArena er en del af Amager klynge I og har et godt samarbejde med klyngens øvrige institutioner: Kongeriget, M-Huset, 8TALLET, Sejlhuset, Jorn og Else. Vi er ”fælles om det gode børneliv”.

Vi søger en positiv og engageret kollega til vores vuggestue. Du tør sætte sig selv i spil i en hverdag med masser af leg og bevægelse. Din opmærksomhed er på børnenes initiativer, og du vil skabe nærvær og udviklende øjeblikke sammen med børnene. Du vil arbejde med bevægelsesaktiviteter og er åben for at få kursus i ”pædagogisk idræt”. Du vil være med til at udvikle de bedste lege- og læringsmiljøer for børn.
Du skal være fast pædagog i en legegruppe / et vuggeteam, men får en formiddag om ugen til at arbejde med mødeskema og feriekoordinering, men du skal være indstillet på at sørge for eventuel vikardækning dagligt kl. 7.45. Du er en god kollega med høj arbejdsmoral, og vi håber, du vil blive i længere tid og være en tryghedsperson for vores skønne børn.

Vi søger en uddannet pædagog, som

  • er vild med børn i alderen 0-3 år
  • er positiv og anerkendende i relationen med børn, forældre og kollegaer
  • har erfaring med eller interesse for arbejdet med pædagogisk idræt
  • er uddannet pædagog – har eller vil have efteruddannelse i pædagogisk idræt
  • er fagligt stærk og professionel
  • er ansvarlig for mødeskemaer, vikardækning og feriekoordinering
  • er teamplayer med høj arbejdsmoral

Ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er Københavns Kommune (røgfrit).

Stillingen, der er tilknyttet vuggestuen, er på 37 t/u hvoraf tre t/u er berammet til skemaopgaverne. Arbejdstiden er fordelt på hverdage kl. 7.00-17.00 samt enkelte aften- og weekendarrangementer. Bemærk venligst, at LilleArena har ni lukkedage om året samt tre ugers sommerferiepasning. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er med tiltrædelse fra den 1. januar (2021) eller hurtigst muligt.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere eller er interesseret i en rundvisning, så kontakt pædagogisk leder Anja Thorup på 2330 0724 eller se vores hjemmeside: http://lillearena.kbhbarn.kk.dk

Hvis det lyder som noget for dig, og du kan se mulighederne i LilleArena, så send ansøgning, CV og uddannelsesbevis til os, og fortæl, hvordan du kan bidrage til vores idrætsinstitution.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 25. november 2020
Ansættelsessamtaler holdes umiddelbart efter ansøgningsfristen. Ved samtale beder vi om samtykke til at indhente straffe- og børneattest samt referencer. 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.