Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Idrætskoordinator til gymnastik & fitness

DGI Storstrømmen søger idrætskoordinator til gymnastik & fitness

Til at hjælpe med at servicere vores gymnastik- og fitnessforeninger med samlet omkring 20.000 medlemmer søger vi en ny kollega, som har et solidt kendskab til lige præcis gymnastik- og fitnessverdenen. Udover en smilende og positiv natur skal du også være fagligt dygtig, lærenem og god til hurtigt at sætte dig ind i nye arbejdsopgaver, samtidig med at du løser rutineopgaver.

DGI Storstrømmen arbejder målrettet med at skabe gode og positive idrætsoplevelser i de seks kommuner (Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Faxe og Stevns), som vores dækningsområde udgør. Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads, hvor tempoet til tider er hektisk, men for den rette medarbejder vil der også være en høj grad af både frihed, ansvar og fleksibilitet i jobbet. Vi forventer, at du er serviceminded og villig til at agere i et miljø, der både består af folkevalgte politikere, frivillige, udøvere og kolleger.

DINE FAGLIGE KOMPETENCER:

  • Du har erfaring fra gymnastik/fitness verdenen – enten som leder, udøver eller instruktør.
  • Du er IT-stærk og en god skriftlig formidler. Det vil være en fordel at have kendskab til brug af sociale medier.
  • Du er tiltrukket af et job med masser af ansvar, indflydelse og deadlines, hvor ikke to dage er ens.
  • Du besidder et højt energiniveau og kan levere et kvalitetsfyldt stykke arbejde.
  • Du kan arbejde selvstændigt, men evner også at arbejde tæt sammen med kollegaer og frivillige.
  • Du har et højt drive og formår at skabe udvikling med medlemsforeningerne, udøvere og frivillige som omdrejningspunkt.
  • Din arbejdsform er omhyggelig, præcis og dedikeret.
JOBINDHOLD:
  • Administration af p.t. otte landsdelshold og holdenes aktiviteter.
  • Administration og koordinering af forårsopvisningerne samt andre gymnastikstævner i DGI Storstrømmens landsdel.
  • Administration af gymnastik- og fitnesskurser/uddannelser.
  • Kontakt til foreninger og samarbejdsrelationer.
  • Løbende opdatering af dgi.dk
Vi søger en person, der evner at koble en kreativ indgangsvinkel sammen med løsning af mere rutinemæssigt arbejde. Derfor skal du være både disciplineret og nysgerrig i dagligdagen og evne at indgå i en travl og spændende hverdag med 17 kollegaer og et væld af engagerede frivillige.
   
Praktiske oplysninger
DGI Storstrømmen bor i naturskønne omgivelser tæt på Præstø. På kontoret har vi bl.a. kantineordning og ugentlig mulighed for medarbejdermotion.

Vi kan tilbyde en spændende fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. juni 2018.

Dit skrivebord står på DGI Storstrømmens kontor, Evensølundvej 5, 2. sal, 4720 Præstø.
Ansøgningsfristen er torsdag 19. april 2018 kl. 12.00.

Det vil være muligt at få svar på dine spørgsmål ved at kontakte idrætskonsulent/gymnastik Anja Lygum Pedersen på tlf. 79 40 48 53.

Samtaler forventes gennemført i uge 17.

DGI anvender elektronisk rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”Send ansøgning”-knappen nederst i jobannoncen.

Du kan læse mere om DGI her www.dgi.dk
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her