Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Idérige og handlekraftige kulturformidlere

To kulturformidlere på fuld tid til bibliotekerne i Galten og Ry pr. 1. februar 2021

Har du lyst til at arbejde med forskellige kulturaktører i en kulturrig kommune? Har du skæve og anderledes ideer til aktiviteter og arrangementer, og kan du få dem ud over rampen? Så er det måske dig, der er en af vores to nye kolleger på bibliotekerne i Galten og Ry.

Bibliotekerne i Skanderborg Kommune er i en rivende udvikling. Vi arbejder målrettet på, at fortsætte udviklingen med at være lokale samlingspunkter for kulturelle aktiviteter, arrangementer, liv, inspiration og fællesskab.
Du skal have et særligt godt øje for at udvikle og drive aktiviteter og arrangementer for voksne – med det formål at fortsætte bibliotekernes udvikling som lokale bylivsgeneratorer. Arbejdet kommer til at ske i tæt samarbejde med lokale aktører som bl.a. foreninger, brugergrupper og frivillige samt i vores Fælles Voksen Arrangementsgruppe. Den består af dedikerede kulturformidlere fra kommunens fire biblioteker og vores leder for innovation, som du får reference til.


Dine opgaver

  • Udlånsvagter med biblioteksbetjening af børn og voksne samt borgerservice (inkl. lørdage)
  • Udvikle aktiviteter og arrangementer for voksne og herunder med ansvar for koordinering af udstillinger
  • Samarbejde med en bred vifte af lokale aktører
  • Udvikle og gennemføre litteraturformidling for voksne
  • Løbende deltagelse i forskellige arbejds- og projektgrupper på tværs af de fire biblioteker
  • Deltage i den daglige drift på biblioteket


Vi forventer

  • At du er bibliotekar eller har en anden tilsvarende uddannelse og kan omsætte din viden og dine kompetencer til værdi for brugerne
  • At du har gode erfaringer med at arbejde med at udvikle og gennemføre aktiviteter for det voksne publikum
  • At du er god til at samarbejde og også kan arbejde selvstændigt. Det er herunder vigtigt, at du har fokus på at være et kollegialt aktiv ind i arbejdet for en god og positiv kultur til gavn for både kolleger og brugere
  • At du er udadvendt og sætter en dyd i at yde brugerne den bedste service
  • At du er tydelig og klar i din kommunikation og er fortrolig med at kommunikere på sociale medier
  • At du er fleksibel og tager ansvar – både for egne opgaver og for de opgaver, som pludselig opstår


Lidt om os

Skanderborg Kommunes Biblioteker består af bibliotekerne i Galten, Hørning, Ry og Skanderborg – med i alt 25 medarbejdere. Alle fire biblioteker er repræsenteret med en kulturformidler i vores Fælles Voksen Arrangementsgruppe.
Vi vægter samarbejde på tværs af de fire biblioteker, faggrupper og områder højt. Du kan derfor forvente, at du får din jævnlige gang på alle fire biblioteker.
Vores organisation skaber grobund for spændende, uforudsigelige opgaver, mulighed for efter- og videreuddannelse, og i vores arbejde bestræber vi os på at udvikle en kultur, der bygger på værdierne: Vis tillid, skab relationer, del ressourcer og tænk nyt.

Din ansøgning skal indeholde cv, eksamensbeviser og andre relevante papirer. Derudover forventer vi, at din ansøgning også indeholder konkrete og relevante eksempler på dit hidtidige arbejde fra lignende stillinger.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Bibliotekschef, Jens-Ole Winther på 23 84 13 36.

Der er ansøgningsfrist søndag 22. november 2020.

Vi forventer at afholde samtaler torsdag 10. og fredag den 11. december 2020 på Ry Bibliotek.

Løn ifølge overenskomst.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.