Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

In

Vil du være med til at markedsføre Europas førende arbejdstøjsbrand? Har du indsigt i forbrugeradfærd og aktuelle trends inden for butiksindretning, og kan du omsætte den viden til udvikling af Shop-in-shop inventar, som udtrykker MASCOTs DNA? Er du en ildsjæl, der brænder for at anvende dine kreative kompetencer kommercielt?

Bliv en del af vores In-Store Team. Vi arbejder i et internationalt miljø af dygtige og engagerede kolleger, som hjælper hinanden, og hvor innovation og passion er bærende elementer i arbejdet.

Din motivation

MASCOT ønsker at tilbyde branchens mest attraktive og innovative arbejdstøjsinventar til vores forhandlere, i vores showrooms og på messer. I tæt samarbejde med kollegerne i Marketing-, Salgs-, og Designafdelingen har du ansvaret for at videreudvikle eksisterende inventarløsninger, messestande, POS-materiale mm.

Du brænder for at formidle løsningerne til vores salgsorganisation og følger op på det kommercielle udbytte af investeringerne.

Din hverdag

Med reference til International Marketing Manager vil hovedelementerne i dit arbejde være:

  • Ledelse og budgetansvar for afdelingen
  • Udvikling af In-Store konceptet og sourcing af inventar og POS-materialer i samarbejde med vores indkøber
  • Hovedansvar for at udvikle og opsætte vores messestand på A+A messen
  • Koordinering af messer i samarbejde med diverse andre afdelinger
  • Hovedansvar for sæsonopdateringer af alle MASCOT showrooms i Europa
  • Uddannelse af sælgere og Visual Merchandisers i brug af In-store materialer, kampagnematerialer mm.
  • Opfølgning på det kommercielle udbytte af In-store indsatserne
  •  Du skal forvente 20-30 rejsedage om året.

    Hvem er du?

    Vi forestiller os, at du har en uddannelse inden for butiksindretning, f.eks. som designteknolog med fokus på retailkoncepter; gerne kombineret med en kommerciel uddannelse.

    Du har indsigt i aktuelle trends inklusiv digital kommunikation i en retail-kontekst. Du kan tegne / designe butiksindretning med et visuelt udtryk, der kommunikerer virksomhedens DNA. Du har minimum tre års ledererfaring fra en lignende stilling. Dine kommunikative evner på skrift og tale er gode på både dansk og engelsk og gerne tysk, hollandsk, fransk eller andre europæiske sprog.

    Af natur er du kreativ og visuel, og du mestrer samtidigt at arbejde struktureret. Du formår både at sætte retning og uddelegere. Du har en veludviklet sans for kvalitet og materialer. Du har et højt energiniveau, så du kan bevare overblikket, også når der er travlt. Det er naturligt for dig at være effektiv og overholde dine deadlines. Du er handlingsorienteret og engageret med et højt drive, og med din smittende energi og dit gode humør giver du dine kolleger lyst til at samarbejde med dig.

    Hvad kan vi tilbyde?

    Bliv en del af en stærk kultur

    MASCOT er en international vækstvirksomhed med en stærk og ambitiøs kultur båret af engagement, kompetencer, flid og samarbejde. Vores ambition er at udvikle, producere, markedsføre og sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi hver dag tilgår vores opgaver med et højt energiniveau, en løsningsorienteret fleksibilitet og omstillingsparathed. Hos os får du stort ansvar, samtidig med at vores ledere gennem coaching, motivation og opfølgning skaber fundament for faglig og personlig udvikling af de enkelte medarbejdere.

    MASCOT er en familievirksomhed og er helt grundlæggende funderet på de familiære værdier. Vi stoler på hinanden, passer på hinanden og behandler hinanden ordentligt og med respekt. Det er også den tilgang, vi har til vores kunder og andre samarbejdspartnere. Vi gør os umage med at tilbyde en professionel og fremsynet løsning. Ordentlighed og kvalitet er i enhver henseende i højsædet.

    Topmoderne rammer, skabt til arbejdsglæde og dynamik

    Vi er i september 2018 flyttet ind i vores nye domicil i Pårup vest for Silkeborg. Herfra tilbyder vi en dynamisk hverdag i topmoderne fysiske rammer, både hvad angår interiør og eksteriør. Domicilet er bygget og indrettet med fokus på fællesskabet, et godt arbejdsmiljø og støtter de interne arbejdsgange. Frokosten laves af vores dygtige kolleger i restauranten, og både før og efter arbejde kan du frit benytte vores velindrettede fitnesscenter med egen fitnessinstruktør og state-of-the-art maskiner.

    MASCOTs domicil er beliggende lige ved Herning-motorvejen og hovedvej A13, hvorved der er nem tilgang i bil fra hele det midt- og østjyske område.


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.