Hvis der ikke allerede er en Min Bolighandel Mægler i din by – så er det lige præcis dig vi søger!
Vil du være selvstændig i en landsdækkende, ung og dynamisk ejendomsmæglerkæde i stærk vækst?
Måske har du allerede din egen forretning eller er netop nu klar til at tage springet! Din baggrund er uddannet ejendomsmægler, men du kan sagtens have haft et par år væk og prøvet kræfter med bolighandel og boligrådgivning i eksempelvis realkreditinstitut eller bank. Vigtigst af alt er, at du brænder for boligsalg og for at gøre en forskel – at du er villig til at gå det ekstra, som kræves for at få succes med både salg og kundetilfredshed.
Nogle af de eksisterende Indehavere søger ligeledes partnere – så mulighederne er mange.
Hvem er Min Bolighandel?
Min Bolighandel har eksisteret siden 2011 og har i dag mere end 30 forretninger, bredt fordelt i hele landet.
Konceptet og dagligdagen:
Min Bolighandel har sammensat det bedste for at give dig maksimal frihed til det, der er vigtigst – din forretning. Samtidig med stor tryghed fra deres backoffice og team af sagsbehandlere. Deres forretningsmodel er helt unik og den er netop lavet for at understøtte dig i din frihed til at drive den bedste mæglerforretning – du er hverken fastlåst til en butik, faste bidrag til konceptet eller lignende høje udgifter. Deres målsætning er vækst og glade kunder.
Min Bolighandel adskiller sig væsentligt ved, at du ikke er tvunget til at have en fysisk mæglerbutik, men kan drive det online i stedet. Endvidere får du fuld backup-service, fordi de har et servicecenter, som trygt hjælper dig igennem arbejdsdagen.
Yderligere info:
For oplysninger om konceptbidrag, og meget andet – kontakt Claus Rasmussen på tlf.: 5352 6009
Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk