Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Indirect Tax Manager, Group Tax

Indirect Tax Manager, Group Tax 

Ønsker du at være med til at sætte Indirect Tax-agendaen i en stor global og dynamisk koncern som Danish Crown, og har lyst til at prøve kræfter med både danske og internationale problemstillinger inden for moms og afgifter? Så er du måske den Indirect Tax Manager, vi søger til vores hovedkontor i Randers. 

Vi ønsker at fortsætte rejsen med at sætte moms på agendaen, og derfor mangler vi lige nu en erfaren profil, der kan hjælpe os med dette. Du bliver en del af et team på 4 kollegaer, hvor opgaverne spænder fra store projekter på tværs af afdelinger og lande, implementering af regler og processer, håndtering af energiafgifter på vores fabrikker samt til rådgivning til koncernens afdelinger og udenlandske selskaber. Tempoet kan til tider være højt, men omgangstonen i teamet er altid uformel samt respektfuld og baseret på dialog.

Udviklingsmuligheder og stort ansvar inden for Indirect Tax Compliance 
Vi tilbyder et spændende og afvekslende job, hvor du kommer til at spille en stor rolle i at koncernens selskaber er VAT compliant med lokale regler. I Indirect Tax har vi det overordnede ansvar for moms og afgifter, og du får derfor lov til at arbejde med moms og afgifter på et højt niveau – også internationalt.

Dine primære opgaver vil være inden for følgende områder og ansvar:

  • Deltage i globale og tværfaglige projekter med fokus på moms- og afgiftsmæssige problemstillinger 
  • Implementere automatiserede processer og værktøjer inden for momsrapportering og analyse
  • Implementere interne kontroller og risk management-håndtering 
  • Rådgive koncernens afdelinger/selskaber på globalt plan, herunder implementere ens processer og nye regler.
  • Stillingen kan herudover indeholde følgende opgaver: 

  • Håndtere afgiftsmæssige problemstillinger fra behov for installation af målere til korrekt beregning af afgiftsgodtgørelse 
  • Undervise og rådgive vores Center of Excellence samt Shared Service Center i Polen
  • Bidrage til håndteringen af moms- og afgiftskontroller i alle enheder.
  • Da vi har et Shared Service Center i Polen vil du også få mulighed for at blive ansvarlig for moms i Polen, hvis du har interessen og kvalifikationerne hertil. 

    Du kan se frem til en varieret hverdag, hvor arbejdet foregår både projektorienteret samt ved selvstændig opgaveløsning, og du vil få en bred international kontaktflade til vores datterselskaber i ind- og udland. 

    Rejseaktivitet i både Danmark og udland må forventes. 

    Erfaren profil med analytisk sans og lyst til at dygtiggøre sig inden for en dynamisk koncern
    Du har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc.jur, cand.jur eller uddannet inden for SKAT eller lignende. 

    Vi forventer, at du har mindst tre års erfaring fra en lignende stilling eller som momsrådgiver, og at du har en god analytisk sans og en god forretningsforståelse. Færdigheder inden for både moms- og afgiftslovgivningen vil være en fordel, ligesom det vil være et plus, hvis du har kendskab til SAP.

    Du kan kommunikere flydende både mundtligt og skriftligt på engelsk – tysk eller polsk vil også være en fordel. 

    Du skaber forbindelsen mellem moms- og afgiftslovgivningen og forretningens behov, og ved stærke kommunikationsevner har du evnen til at kommunikere et komplekst område på en enkel måde. Du er desuden interesseret i den tekniske implementering af reglerne i vores ERP-systemer og kan se sammenhængene mellem lovgivning og systemer. Du har også en god forståelse for de danske afgiftsmæssige regler og kan arbejde tæt sammen med vores tekniske afdelinger om de bedste løsninger afgiftsmæssigt. 

    Du har en positiv indstilling, og du har lyst til at udvikle dig samtidig med, at du arbejder struktureret og effektivt. Du er en holdspiller, der giver konstruktivt med- og modspil i teamet, og samtidig bidrager du med godt humør.

    Appetit på mere?
    Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Indirect Tax Manager, Susanne Graversen, på (+45) 2686 9163. 

    Ønsket tiltrædelse er 1. maj eller hurtigst muligt derefter.

    Send din ansøgning og CV snarest muligt via nedenstående link, da vi vurderer løbende. Sidste frist er den 15. april 2021.

    We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 23,000 colleagues, all committed to lowering our carbon footprint and becoming climate neutral by 2050, for better food and a brighter future.


    ellerDownload

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.