Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Indkøber med fokus på prisforhandling

Junckers søger en indkøber, der skal bidrage til virksomhedens optimering af indkøbsaftaler og indkøbsrutiner.
 
Du skal udover at besidde gode faglige kvalifikationer også have egenskaber som engagement og fleksibilitet, ligesom du skal kunne arbejde selstændigt og samtidig være teamorienteret. 
 
Som indkøber vil du få en bred vifte af opgaver, der berører mange dele af organisationen. Den store kontaktflade både internt og eksternt kræver du er god til at prioritere din tid, så både små opgaver og større indkøbsprojekter kan klares på tilfredsstillende vis.
 
Primært fokusområde er forhandling af leveringsaftaler med leverandører. Du bliver således en vigtig faktor i vores fortsatte stræben efter bedre kommercielle betingelser med vore leverandører.
 
Disponering i forhold til leveringsaftalerne foretages decentralt i de enkelte afdelinger. I den forbindelse fungerer indkøberen tillige som support og opbakning ved løsning af bl.a. hasteopgaver og reklamationer.
 
Da en del af forhandlingerne foregår med udenlandske leverandører er det vigtigt du behersker engelsk på forhandlingsniveau i både skrift og tale.
 
Primære arbejdsopgaver
  • Forhandling af kommercielle betingelser med leverandører
  • Identificering af potentielle nye leverandører
  • Indkøring af nye leverandører og produkter
  • Ajourføring af leverandørstamdata
  • Forbrugsanalyser
  • Initiering af besparelsesprojekter
Faglige kvalifikationer 
  • Kommerciel grunduddannelse
  • Engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau
  • Erfaring fra lignende funktion
  • Indgående kendskab til Excel og M3/Movex er en fordel, men ikke et krav
Personlige kvalifikationer 
  • Kommercielt overblik og forretningsforståelse
  • Mål- og ansvarsbevidst
  • Struktureret
  • Løsningsorienteret og handlekraftig
Vi tilbyder en spændende fuldtidsstilling i en international virksomhed med høj faglig ekspertise.
Du får mulighed for at arbejde i et uformelt miljø med en god omgangstone.
Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning.
 
Tiltrædelse snarest muligt.
 
Der vil løbende blive udvalgt kandidater til samtale.
 
 
 
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her