Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Indkøber til en tjeneste med vokseværk

Da vores dygtige indkøber søger nye udfordringer, er vi nu på jagt efter en ny indkøbsmedarbejder, som kan lide at have mange bolde i luften, og som trives med en travl hverdag.

Stillingen henvender sig til dig, der er et ordensmenneske og har naturlige administrative evner. Stillingen er forankret i vores indkøbssteam, som er en del af økonomisektionen.

Som indkøber hos os vil du blive bragt i kontakt med nye mennesker og nye behov og der er derfor et vedvarende behov for at effektivisere arbejdsgange og procedurer.

Du og din baggrund er vigtig
Du værdsætter at arbejde systematisk og prioriterer at få samling på alle løse ender og bringe en sag til sin afslutning.
Som person er du en, om hvem andre vil sige, er omgængelig, grundig og omhyggelig i sin arbejdsform.
Du prioriterer din egen udvikling og værdsætter fx muligheden for i perioder at løse opgaver i andre dele af sektionen og værdsætter muligheden for at bidrage med effektiviseringstiltag
muligheden for at bidrage til at gøre en god arbejdsplads endnu bedre.

Det er en forudsætning, at du har erfaring inden for indkøb og et godt kendskab til SAP.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Indledningsvis kommer du til at beskæftige dig med FE’s indkøb og overholdelse af reglerne på Statens område. Din opgave er at benytte de indgåede indkøbsaftaler og hjælpe de indkøbsansvarlige internt i FE.
Dit opgave- og ansvarsområde er:
• Udarbejdelse og afgivelse af indkøbsordre i DeMars/SAP.
• Vedledning og rådgivning i anvendelsen af statsaftaler, SKI-aftaler samt Forsvarets rammeaftaler.
• Gennemføre indkøb på baggrund af ønsker fra organisationen
• Behandling af reklamationssager.
• Behandling af fakturaer i DeMars/SAP.
• Behandling af ordrebekræftelser.
• Korrespondance i forbindelse med ovennævnte på dansk og engelsk

Din nye arbejdsplads
FE er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.
Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 14. maj 2021.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted uge 21 og stiler mod en ansættelse fra 1. august 2021. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 33 32 55 66, lokal 2212, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.