Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Indkøbs- og udbudskonsulent

Vi søger en indkøbs- og udbudskonsulent, som kan være drivkraften i gennemførelse af udbud fra start til slut på indkøbsaftaler om varer og tjenesteydelser. Du vil indgå i vort team bestående af to indkøbs- og udbudskonsulenter og en indkøbscontroller i Center for Økonomi.

Vi har en bred opgaveportefølje, som bl.a. dækker udbud af varer og tjenesteydelser efter udbudsloven og tilbudsloven m.fl. samt konkurrenceudsættelse af kommunens egne opgaver. Kommunen indgår endvidere i et indkøbsfællesskab Fælles Udbud Sjælland sammen med 15 øvrige kommuner i Region Sjælland, og benytter desuden nogle af SKIs rammeaftaler.

Du vil få ansvaret for at gennemføre nogle af kommunens udbudsforretninger, mens du for andre udbudsforretninger vil skulle yde rådgivning til kommunens centre og institutioner, der har ansvaret for udbuddet.

Om jobbet:
Som indkøbskonsulent er det din opgave at analysere kommunens indkøb, afdække markedet, gennemføre udbud, indgå selve indkøbsaftalen, sikre den efterfølgende implementering af aftalen i organisationen og drifte aftalen i hele aftaleperioden herunder samarbejde med leverandører og interne fagpersoner. Desuden vil det være din opgave at identificere nye områder af kommunens aktiviteter, der kan konkurrenceudsættes.

Du skal også kunne skabe forståelse for kontrakter og udbudspligten hos brugerne, og endelig skal du udføre juridisk kvalitetssikring gennem hele udbudsprocessen.

Om dig:
Du brænder for at optimere og videreudvikle kommunens indkøb, og du motiveres af at skabe besparelser og optimeringer.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men erfaring indenfor indkøbs- og udbudsområdet vægter positivt. Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse med fokus på offentlige udbud, herunder EU’s udbudsregler.

Herudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring med gennemførelse af udbudsprojekter, hvor du eksempelvis som projektleder har haft ansvar for at skabe fremdrift og styre et projekt fra opstart til projektafslutning.

Vi forventer at:

  • Du har styr på udbudsreglerne
  • Du har erfaring med udbudsprocesser, -kontrakter, evaluerings- og tildelingsnotater
  • Du har gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt
  • Du kan begå dig med alle niveauer i organisationen
  • Du befinder dig godt i en politisk styret organisation
  • Du er resultatorienteret og kan sikre fremdriften i projekter
  • Du har forståelse for den organisation, du er en del af
  • Den idéelle kandidat er i besiddelse af ovenstående kompetencer, men vi opfordrer også nyuddannede til at søge stillingen.

Vi tilbyder:
  • god mulighed for at tage et stort ansvar, og hvor du selv kan påvirke dine arbejdsopgaver
  • opgaver med spændende udfordringer
  • et arbejde i en ambitiøs kommune, som gerne vil være på forkant med udviklingen
  • kollegaer med godt humør og en uformel omgangstone
  • mange kontaktflader både i eget center, på tværs af organisationen og til eksterne samarbejdspartnere
  • en arbejdsplads, som sætter fokus på både personlig og faglig udvikling
  • en familievenlig arbejdsplads med fleksibel arbejdstid

Løn efter overenskomst og efter forhandling med din faglige organisation.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Regnskabschef Jane Petersen tlf. 43979222/20662566 eller indkøbs- og udbudskonsulent Johnny Stahl Hansen tlf. 43979504, begge fra Center for Økonomi.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest 31.5 2018. Første runde samtaler afholdes onsdag d. 13. juni i uge 24 og anden runde d. 20 juni uge 25.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her