Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Indskolingslærer til matematik og natur/teknik til Grøndalsvængets Skole

Er du den dygtige og engagerede lærer, vi står og mangler? Har du lyst til at være en del af vores dynamiske indskoling? Brænder du for at give vores elever nogle fantastiske oplevelser i naturfagsundervisningen?

Så kan du være den, vi har brug for fra den 1. august 2020.

På Grøndalsvængets Skole og KKFO søger vi en læreruddannet lærer til vores indskoling. Du har kompetencer i natur/teknik og matematik til varetagelse af timer i vores indskoling. 

Vi byder dig velkommen i teamet omkring kommende 1. årgang, hvor du skal undervise den ene af vores tre 1. klasser i matematik og natur/teknik.

Skemaet indeholder yderligere en del timer i natur/teknik, så du skal kunne se dig selv som en af de bærende og udviklende kræfter i vores natur/teknikundervisning.

Vi kan tilbyde nogle rigtig gode faciliteter til naturfagsundervisningen. Du vil være medansvarlig for udviklingen af natur/tekniklokalet samt af vores naturfagsområde Grøndal, som ligger i det ene hjørne af vores skolegård.

Skemaet indeholder derudover fem lektioner i vores EAT-ordning (Københavns Kommunes madordning), hvor du, i samarbejde med den EAT-ansvarlige medarbejder, har en pædagogisk opgave i forhold til at hjælpe vores 6. årgang med at klargøre og bringe mad ud til skolens elever. 

Grøndalsvængets Skole og KKFO er en velfungerende og velsøgt folkeskole beliggende i grønne omgivelser i Københavns NV-kvarter. Skolen har ca. 500 elever og 70 engagerede medarbejdere.

Skolen er afdelingsopdelt i to afdelinger; 0.-5. klasse og 6.-9. klasse.

Vi har en engageret forældregruppe og en god blanding af dejlige børn fra forskellige miljøer.

Grøndalsvængets skole er en fin, gammel skole fra 1924, som for nylig afsluttede en renovering og udbygning, således at vi nu fremstår som en flot skole med supermoderne læringsmiljøer.

Skolen har igennem en årrække arbejdet målrettet med indsatsområderne trivsel, medbestemmelse, demokrati, klasseledelse samt faglighed, og skolen lægger stor vægt på disse værdier, der bl.a. afspejler sig i afprøvning af nye metoder i forhold til at optimere elevernes læring.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte skolen på 3366 9350 eller skoleleder Kristoffer Gregersen 2475 8595.

Læs mere på skolens hjemmeside: www.gvs.kk.dk.
 
Ansættelsesforhold
Stillingen er fast med en naturvidenskabelig profil.

Stillingerne er omfattet af ”Overenskomsten for lærere i folkeskolen” samt ”Aftale om løn i folkeskolen - Københavns Kommune”.
 
Søg via nedenstående link senest torsdag den 2. juli. 2020


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.