Er du passioneret indenfor elektrikerfaget? Og har du lyst til en udfordrende hverdag, med stor frihed og selvstændighed? Så søger vi lige nu en engageret elektriker til service og vedligehold af industriinstallationer hos en af vores store kunder i Aalborg, eller Aars.
Din primære arbejdsopgave er at sikre optimal drift af kundens produktionsanlæg gennem fejlfinding, reparation og vedligeholdelse. Din base bliver hos CBRE Intego i Ålborg og din dagligdag vil foregå i tæt samarbejde med kundens tekniske afdeling. Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme weekendarbejde og skiftende arbejdstider.
Du vil få mange tekniske udfordringer og komme til at arbejde tæt sammen med engagerede og dygtige kolleger i teamet, hvor der altid er plads til både alvor og sjov. Søg stillingen og bliv en del af branchens stærkeste hold hos CBRE Intego, hvor vi lige nu er 900+ medarbejdere på tværs af hele Danmark.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Service og vedligehold hos vores industrikunder
- Vedligehold og optimering af produktionsanlæg
- Reparation af tekniske installationer
- Optimering af automationsløsninger i samarbejde med kunden
- Udføre løbende el-tekniske ad-hoc opgaver
- Deltage i både mindre og større projekter, udvidelser og forbedringer
Vi forestiller os, at du
- er uddannet elektriker, automatiktekniker eller lignende
- har interesse for / erfaring med industriservice
- arbejder selvstændigt, er fleksibel og tillidsvækkende
- kan og vil holde dig ajour med udviklingen inden for det el-tekniske fagområde
- har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- har flair for teamwork og kundeservice
- er god til sparring og formidling af viden til kollegaer og kunder
Vi tilbyder:
- En hverdag med stor teknologisk spændvidde, faglige udfordringer og gode udviklings- samt uddannelsesmuligheder
- Stor opbakning og faglig sparring fra både kollegaer og ledelse
- Et værdibaseret arbejdsmiljø med god balance mellem arbejde og fritid
- En stærk servicekultur, hvor glade medarbejdere er kernen i vores forretning
- Indflydelse på udviklingen af en dynamisk vækstvirksomhed med tværfagligt samarbejde på tværs af vores kompetencer inden for el, mekanik og automation
Hvis du kan se udfordringerne og mulighederne i at arbejde for CBRE Intego, så send os din ansøgning hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte vores serviceleder Jesper Gammelgaard på tlf. 40 11 24 20 eller på mail jga@intego.dk for en uforpligtende snak om din fremtid.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk