Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Industritekniker eller værktøjsmager - med erfaring i CNC-fræsning

JKS CAREER søger for Kellpo A/S i Thisted en dygtig og erfaringsrig industritekniker til en selvstændig og spændende stilling. Et job hvor du får mulighed for at arbejde med high end kvalitetsemner og får egne ansvarsområder i tæt sparring med kolleger, og hvor du er med til at opretholde en høj kvalitet og dagligt arbejde med spændende og udfordrende opgaver inden for 5-akset CNC-styrede maskiner og programmering i Mastercam.

Kellpo A/S er en virksomhed kendetegnet af energi, kreativitet og vilje til at løse opgaver og skabe værdier i et entusiastisk og dynamisk miljø. Medarbejderne udgør tilsammen et dedikeret team, som garanterer, at virksomheden fremstår som en kompetent sparringspartner. Hurtig levering og medarbejdere, der betragtes som den vigtigste ressource, er med til at sikre deres kunder de mest optimale løsninger. 

Din dagligdag 
En spændende fremtid kan blive din, hvis du er uddannet industritekniker eller værktøjsmager og er interesseret i at arbejde i en spændende branche med et godt arbejdsklima og med det nyeste CAM programmeringsudstyr. 

Dine opgaver vil mere specifikt være at arbejde: 

  • Selvstændigt med fremstilling af komplekse prøver og bearbejdning af flere typer emner fra mekaniske dele og formparter til modeller og prototyper 
  • Med mekaniske løsninger med høj præcision og fiksturer og med tolerancer ned til mindste detalje
  • Med opstilling og programmering

Du er kendetegnet ved at: 

  • Have den højeste grad af kvalitetsbevidsthed
  • Være faglig stolt
  • Have en struktureret arbejdsform
  • Være samarbejdsorienteret
  • Have erfaring med MasterCam og god tegningsforståelse
  • Have 5-akset CNC-erfaring, hvilket er påkrævet

Derudover kan du stå inde for dit arbejde, og du udfører altid dette med grundighed og præcision, og du formår at løse dine opgaver systematisk, og dertil trives du i en dagligdag med selvstændigt arbejde.

Ansøgning og kontakt
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for Kellpo A/S, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via linket Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning via e-mail. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Carina Due på mail: cdu@jks.dk

Kellpo A/S 
Kellpo A/S er etableret i 1995 af Poul Pedersen og Kjeld Pedersen, begge med flere års forudgå-ende erfaring og know-how inden for konstruktion og fremstilling af værktøjer samt produktudvikling. Kellpo A/S beskæftiger i dag 35 fagligt højt kvalificerede medarbejdere. De arbejder inden for 4 områder: Høj præcision på bearbejdningsdele, formværktøjer, emballage og plastproduktion. 

Se mere på: http://www.kellpo.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.