Gem job

Industritekniker/værktøjsmager til Coltech

Er du dygtig til fræsning og arbejder du ansvarbevidst? Vil du have et job, som er udfordrende på den sjove måde? Og vil du være en del af en sund virksomhed, som er i vækst? Så er du måske vores nye kollega!

Coltech er en moderne og højteknologisk spåntagende bearbejdningsvirksomhed. Vi er specialister i CNC-styrede processer, fræsning og drejning i aluminium, plast samt rustfri- og stål. Vi arbejder sammen med kunderne lige fra idé til færdige produkter og bistår bl.a. i design og produktoptimering. Coltech er i vækst, og har med de seneste maskininvesteringer, derfor behov for en ny kompetent kollega – på sigt to kolleger.

Hvordan kommer din nye arbejdsdag til at se ud?

Der venter dig en spændende og varierende hverdag i vores produktion sammen med vores dygtige og engagerede team. Dine arbejdsopgaver spænder fra udfordrende fremstillingsopgaver til volumenopgaver, hvor kreativiteten kommer på prøve – uanset om det er emnets fremstilling eller løbende optimering af hele produktionsprocessen. Vi har en bred kundeskare, der strækker sig fra små nye udviklingsvirksomheder med særlige behov for rådgivning, dialog og produktoptimering, til store virksomheder med egen udviklingsafdeling og stort produktionskendskab. Det betyder, at opgaverne er alsidige og udfordrende på den sjove måde. Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Fremstilling af tegningsspecifikke emner, prototyper/mindre serier.
    • Opgavedefinering / tidsestimering
    • Programmering af 4- og 5-aksede bearbejdningscentre
    • Fremstilling af fixtur, hvor nødvendigt
    • Opstilling og indkøring af maskiner
    • Fremstilling af prototyper, komponenter, små dele m.fl.
    • Opmåling og kvalitetsopfølgning
  • Opstilling og indkøring af større serier, herunder optimering af nuværende processer
  • Sikre overholdelse af kvalitetsstandarder og tidsplaner

Vi har store ambitioner på vores kunders vegne, så det er vigtigt at du kan bidrage med ideer til optimering af produktions-og bearbejdningsprocesser, og se hvor arbejdsgange kan optimeres til fordel for os og vores kunder.

Hvem er du?

Vi søger en ny kollega, som er ansvarsbevidst og arbejder selvstændigt, som samtidigt gerne vil være med til at løfte i flok, når opgaverne kalder på det. Du er vedholdende, også når det driller. Om du er ny eller erfaren på arbejdsmarkedet, er ikke så vigtigt – det vigtigste for os er, at du er kvalitetsbevidst med et stort drive og lyst til at lære og at udvikle dig – fagligt såvel som personligt. Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er udannet som industritekniker eller værktøjsmager
  • Mestrer Master Cam og kender dets styrker og svagheder
  • Er fortrolig med diverse bearbejdningsmetoder inden for spåntagende bearbejdning
  • Har erfaring med opspændingsmetoder inden for fræsning
  • Kan konstruere i Solid Works

Hvad tilbyder vi?

Foruden at du bliver en del af vores fantastiske familiekultur samt en stabil og sund virksomhed med ambitioner, tilbyder vi også:

  • Konkurrencedygtig løn med pension og sundhedssikring
  • Arbejdsforhold med stor fokus på din sikkerhed
  • Frihed under ansvar (fleksible arbejdstider)
  • Den bedste og nyeste maskinpark i branchen
  • En varierende hverdag med forskellige opgaver inden for primært fræsning, og i mindre grad drejning
  • En virksomhed i en vækst
  • Mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt
Interesseret?

Lad os høre fra dig hurtigst muligt. Vi beder dig om at uploade dit CV og en kort, motiveret ansøgning ved at trykke "ANSØG" herunder. Ansøgningerne behandles løbende, og der indkaldes løbende til samtaler. Forventet jobstart er hurtigst muligt. Evt. spørgsmål kan rettes til Helene Olsen på +45 5378 3501 eller på ho@coltech.dk

Alle henvendelser behandles fortroligt og med diskretion.


Gem job

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Servicetekniker til jordvarmepumper Er du skarp på jordvarmepumper? Og udfører du udkaldsservice med et smil? Hvis ja, så glæder vi os til at høre fra dig!

CNS Energi

Farum
CNS Energi søger en servicetekniker til vores villaafdeling i Farum, som kan varetage udkaldsservice af jord-og luft til vandvarmepumper i private hjem på hele Sjælland. Om jobbet:I jobbet som servicetekniker bliver du CNS Energis ansigt ud ad til, ...
Indrykket:19. marts 2021
Gem

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Servicetekniker til jordvarmepumper Er du skarp på jordvarmepumper? Og udfører du udkaldsservice med et smil? Hvis ja, så glæder vi os til at høre fra dig!

CNS Energi

Farum
CNS Energi søger en servicetekniker til vores villaafdeling i Farum, som kan varetage udkaldsservice af jord-og luft til vandvarmepumper i private hjem på hele Sjælland. Om jobbet:I jobbet som servicetekniker bliver du CNS Energis ansigt ud ad til, ...
Indrykket:19. marts 2021