Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Infrastrukturspecialister med interesse i it- udvikling, devops og robotics til den kommende Udviklings- og Forenklingsstyrelse

Er du vild med infrastruktur? Har du mod på understøtte agile udviklingsteams med moderne infrastruktur og teknologi? Vil du sætte dit præg på infrastrukturen i den nye skatteforvaltning? Så er det dig, vi leder efter!  
 
Vi står over for en spændende og ambitiøs opgave, hvor vi nytænker den måde, vi udvikler offentlig IT på. Med vores nye DevOps-kontor skal vi skabe en fleksibel og effektiv intern leveranceorganisation, der får løsninger i produktion så hyppigt og hurtigt, som vores kunder har behov for og i ønsket kvalitet.  
 
Vi tager de nyeste teknologier i brug, arbejder agilt og udvikler løsninger, som afspejler borgernes og virksomhedernes reelle behov og dagligdag, i overensstemmelse med gældende lovkrav. Kontoret består af: Sikkerheds-, infrastruktur-, og tool-specialister, test managers, proceskonsulenter, QA og dokumentationsfolk, udviklere og Scrum Masters. Alle rollerne er endnu ikke besat.   
 
Dit ansvar og dine arbejdsopgaver 
Som infrastrukturspecialist i DevOps er du med til at sikre, at vores applikationsteams og andre agile projekter bygger succesfulde løsninger. Vi søger en infrastrukturspecialist, der kan være med til at implementere og vedligeholde både infrastruktur og middleware.  
 
Du arbejder med opgaver som automatisering af provisionering af miljøer, continuous integration, test og deployment – både on-premise og med cloud-infrastruktur. Du kan også byde ind med netværksændringer, databaseservere, databaser, containers, backup, overvågning og sikkerhedsopdatering i forhold til de systemer, det tværfunktionelle team har ansvar for. Som infrastrukturspecialist i DevOps vil du også få opgaver og ansvar for etablering af en central skalerbar robotics platform.  
 
Dine opgaver bliver primært: 
 

  • Deploy af servere, databaser, netværk og containere 
  • Installation, drift og vedligehold af tools som: 
    • GitHub Enterprise, Jenkins, Travis-CI Enterprise, Artifactory, Jira, Confluence, AppDynamics  
    • Windows, Redhat Linux, OpenShift, Docker, VMware, Microsoft Azure 
    • Middleware, DB og Teknologier såsom Apache, Tomcat, PostgreSQL, MS SQL Server, Ansible, Oauth, og Blue Prism 
  • Rådgive om infrastruktur, overvågning og automatisering til projekter og udviklere 
  • Samarbejde med applikationsteams om infrastrukturløsninger til IT-systemer 
 
Dine kompetencer og erfaringer 
Det forventes, at du besidder en relevant it-faglig uddannelse. Du har kompetencer svarende til mindst fem års arbejde inden for it-infrastrukturområdet. Du er engageret, løsningsorienteret og opsøgende, når det gælder ny teknologi. Du er teknisk velfunderet og har interesse for udvikling og scripting. Du er teamorienteret med evne og lyst til at arbejde i selvstyrende teams. Du har evnen til at bevare helikopterperspektivet med en arkitekturbaseret tilgang til dit arbejde, men mestrer samtidig også detaljer. Du er visionær, når du tænker løsninger og ambitiøs på egen og teamets faglighed. 
 
Du har relevant teknisk kendskab inden for et eller flere af emnerne:    
 
  • Serverteknologier - Microsoft og/eller LINUX    
  • Databaser – Oracle, MySQL, MariaDB, PostGreSQL, MicrosoftSQL,  
  • Vitualiseret infrastruktur - VMware    
  • Middelware – Red Hat middelware komponenter, Oracle Middelware og Oracle ServiceBus    
  • FTP, Secure FTP, FTPS og produktet ProFTPD    
  • Cloud teknologi - SaaS (Software as a Service), PaaS (Platform as a Service) og IaaS (Infrastructure as a Service).   
  • Containerteknologi  
  • Scripting og automatisering  
 
Herudover har du fokus på sikkerhed og har en struktureret tilgang med fokus på at levere resultater i forhold til aftalte planer. Vi lægger vægt på, at du er udadvendt, arbejder selvstændigt og har stor ansvarsfølelse. Du er serviceminded, hjælpsom og er god til at kommunikere og samarbejde professionelt med alle på alle niveauer. Hertil er det vigtigt, at du formidler budskaber klart og præcist. Du trives i et komplekst miljø og har et godt overblik.    
 
Ansøgning og kontakt 
Send ansøgning, cv og relevante dokumenter via linket ”Søg jobbet” senest den 18. februar 2018. Spørgsmål besvares gerne af Aske Jørgensen på 72375528 eller Jan Kjærby Vinding på 72385810.    
 
Der vil løbende blive afholdt samtaler. 
 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.  
 
Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner. 
Dit arbejdssted vil indtil videre være Kalvebod Brygge 35, 1560 København V (alternativt ØBG). På sigt vil arbejdsstedet skifte til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. 
 
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen 
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.  
 
Udviklings- og Forenklingsstyrelsens kerneopgave bliver at sikre, at skatteforvaltningen understøttes af driftssikker og fremtidsparat it. Styrelsen forventes bemandet med ca. 900-1.100 medarbejdere og får kontorer i København, Middelfart og Aalborg. Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på http://www.fra1til7.dk. ;
 
Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her