Ingeniør til teknisk afdeling

Jobbet

Som ingeniør i vores tekniske afdelinger skal du medvirke til, at produkt- og procesdesign lever op til relevante standarder og virksomhedens ambitioner, samt at vi kan producere effektivt og økonomisk rationelt.

 

Du planlægger og gennemfører projekter, som omhandler produktdesign, proceskontrol og produktionsudstyr (ombygning, ny konstruktion og vedligeholdelsesprojekter). Dette sker i overensstemmelse med gældende retningslinjer i henhold til vores kvalitetsstyringssystem og branchens regulativer.

 

Derudover vil dine arbejdsopgaver være at:

 

  • Gennemføre opgaver og projekter for løbende at stabilisere og forbedre produkt- og proceskvalitet.
  • Sikre dokumentation for planlagte og gennemførte opgaver.
  • Udarbejde planer og forslag til projekter, der skal forbedre produktivitet, processtabilitet og reducere energi- og materialeforbrug.
  • Vedligeholde og udbygge kontakten til egnede leverandører af nødvendigt udstyr.
  • Deltage i modtagelse, afprøvning og ibrugtagning af nyt/ændret udstyr.

 

Dine faglige kvalifikationer

Uddannelse som maskiningeniør, produktionsingeniør eller plastingeniør, eller lignende erfaringer.

 

Personlige kvalifikationer

  • Samarbejdsvillig
  • Kommunikerer åbent
  • Tager velovervejede beslutninger
  • Ansvarlig
  • Taler og skriver engelsk. Gerne også tysk.

 

CODAN Medical ApS tilbyder et selvstændigt job i en virksomhed, hvor egen produktudvikling og produktion giver store muligheder for fleksible brugerorienterede projekter. Vi vægter robusthed, initiativ og troværdighed meget højt, og vi arbejder for stabile forbedringer af de fælles forretningsresultater.

Send din skriftlige ansøgning til Fabrikschef Peter Ring. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

 

CODAN Medical ApS

Færgevej 4

DK-4970 Rødby

codan@codanmedical.dk

 

CODAN Medical ApS producerer engangssprøjter, og er et selskab i CODAN Companies, der er ekspanderende og arbejder i et internationalt miljø. Der er i dag ca. 1500 medarbejdere, hvoraf de 200 er beskæftiget i Rødbyhavn. CODAN Companies har mange års erfaring med produktion, markedsføring og salg af internationalt anerkendte medicinske engangsartikler og er certificeret i henhold til EN/ISO 13485.

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her