Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ingeniørpraktik inden for Elektronik

Ingeniørpraktik inden for Elektronik

 Vi søger 2-3 studerende til ingeniørpraktik inden for elektronik, som har gå-på-mod og lyst til at blive en del af et dynamisk team. Du vil – som en naturlig del af teamet – blive inddraget i problemstillinger, samt indgå i arbejdet med både større og mindre projekter. 


Vi søger hovedsageligt praktikanter inden for to områder: Existing Products og R&D.

I Existing Products kan opgaver indebære at analysere, gennemføre og dokumentere tekniske forbedringer på produkter, gennemføre kostoptimeringer med tilhørende investeringer i værktøjer, gennemføre mindre udviklingsprojekter så produktet bibeholder sin konkurrencedygtighed, samt at gennemføre kvalitetsforbedringsopgaver og deltage i reklamationsbehandling.

I R&D vil du arbejde med nuværende udviklingsprojekter og tage del i processen fra idé til løbende produktion. Opgaver kan fx indebære at du skal tegne, analysere, teste og implementere komplekse kredsløbsdesign som en del af større udviklingsprojekter samt dokumentation af eget arbejde igennem hele udviklingsforløbet.

Eksempler på projekter/opgaver tidligere praktikanter har været involveret i:

  • I R&D har en praktikant arbejdet med en 200W AC-DC Flyback konverter som strømforsyning til kontrolbokse. Herunder design af transformeren, estimere og teste effektiviteten og identificere og fjerne EMC. Praktikanten skulle balancere kostpris, effektivitet og kompleksitet igennem hele designet
  • Udarbejde et openbus interface til test af LINAK produkter. Herunder valg af interface komponenter (Raspberry PI) og valg af software på PI (C++) samt Labview og teststand integration, CAD diagram, printudlægning og CE mærkning

Du:

  • er i gang med en relevant ingeniøruddannelse og brænder for elektronik
  • er positiv, imødekommende og kan lide at kommunikere med andre
  • er fleksibel og har gå-på-mod
  • bliver motiveret af faglige udfordringer
  • taler og forstår dansk på grundlæggende niveau

Hvorfor LINAK?

  • Løn under praktikperioden
  • Betalt kollegieværelse, hvis du ikke bor i nærheden
  • Ansvar for egne projekter og mulighed for at afprøve teori i praksis
  • Sociale arrangementer med de 15-20 andre praktikanter. Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at være praktikant hos LINAK, kan du klikke her.
  • Evt. mulighed for et samarbejde om dit afgangsprojekt efterfølgende
  • Faglig sparring og udvikling med den praktikansvarlige

Din ansøgning:

  • skal udtrykke det du brænder allermest for at arbejde med under din praktik
  • skal indikere tidsrammen og tidspunkt for praktikken
  • skal indeholde din motivation for at vælge LINAK som praktiksted
  • skal indeholde dit foreløbige karakterudskrift

Ansøgningsfrist til forårssemesteret 2021: 6. december 2020. Ansøgninger behandles løbende og i nogle tilfælde indkaldes også til samtaler før ansøgningsfristen. 

Start: februar 2021

LINAK = god arbejdsplads × faglige udfordringer2
Vi er markedsledende, sætter kunden i første række og udfordrer status quo. Dette giver os mange spændende faglige udfordringer, og vi overvejer altid, hvordan vi kan gøre vores arbejde mere effektivt og innovativt. Samtidig prioriterer vi en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Du er omgivet af erfarne og fagligt stærke kolleger i en team-orienteret kultur, og hvor samarbejde og fleksibilitet er i højsædet.   

Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte vores HR konsulent Catharina Heegaard Langer på 73151635.

LINAK A/S
Group Headquarters
Smedevænget 8, Guderup
6430 Nordborg


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.