Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Initiativrig sælger - spartelprodukter

Knauf A/S leverer totalløsninger til den danske byggebranche. Porteføljen dækker over 75% af komponenterne til et byggeri fra byggeplader, stålskelletter, etagedæk og facadekonstruktioner til spartelprodukter, gulvmasser og akustiklofter. Knauf A/S har igennem alle deres processer fokus på totaløkonomien og ønsker at skabe værdi for alle byggebranchens parter.

Knauf A/S er en del af den internationale Knauf-gruppe, som er en af verdens største producenter af byggematerialer med 150 produktionssteder. Knauf-gruppen har 26.000 ansatte fordelt på fabrikker i 60 lande. Knauf A/S har domicil i Hobro, hvor virksomheden har over 200 ansatte - cirka halvdelen er funktionærer og den anden halvdel er timelønnede.

Som led i virksomhedens ambitiøse vækstplaner søges nu til opsøgende salg i distrikt Sjælland en

Initiativrig sælger – spartelprodukter

Nichemarked med store udviklingsmuligheder

Med reference til Commercial Director bliver du ansvarlig for salget af hele spartelporteføljen på Sjælland. Du får ansvar for det opsøgende salg og for at etablere gode og langvarige kunderelationer, der sikrer dig gensalg. Du er den aktive og synlige repræsentant for Knauf A/S, der besøger og rådgiver malere og malergrossister med henblik på at skabe øget efterspørgsel for virksomhedens produkter. Du identificerer og opsøger nye kunder samt udarbejder tilbud, følger op og gennemfører de afsluttende forhandlinger, hvor du får ordren i hus. Du deltager ligeledes i udarbejdelse af produktstrategier for nye og eksisterende produkter.  

Du har erfaring med malerfaget – ideelt set med salg til malerbranchen eller alternativt som uddannet bygningsmaler eller tilsvarende. Du kommunikerer troværdigt og tillidsvækkende, hvilket gør dig i stand til at begå dig og danne relationer på alle niveauer. Du er omstillingsparat, når situationen kræver det, og du motiveres af hands-on-arbejde. Du har et kommercielt mindset, et stort drive og gåpåmod, og du arbejder selvstændigt og målrettet. Du er proaktiv og selvkørende, og du motiveres af ansvar og indflydelse. Du er udadvendt, initiativrig og konkurrenceorienteret, og du arbejder systematisk, struktureret og er i stand til at tilrettelægge og planlægge din egen hverdag. Det forventes, at du har en fornuftig IT-forståelse og meget gerne kendskab til brugen af CRM-systemer. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, og taler du ligeledes tysk, er det en fordel, men dog ikke noget krav.

Du arbejder fra din sjællandske hjemmeadresse, og din bopæl er derfor af mindre betydning.  

Vi tilbyder dig en spændende og ansvarsfuld hverdag i en ambitiøs og respekteret virksomhed i vækst, hvor du med frihed under ansvar får ejerskab over eget job og mulighed for at planlægge din egen hverdag. Du bliver ansvarlig for et marked med gode udviklingsmuligheder, og du får gode muligheder for selv at forme det.

Kan du genkende dig selv i de krav, vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket ”504-KNA” til job@sensu.dk. Ansøgningerne behandles løbende. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, John Tveit, på tlf.: 20 77 43 33. For yderligere information om virksomheden se www.knauf.dk.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her