Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Initiativrig social- og sundhedsassistent til Kastanjehusene - et plejehjem med god trivsel og en ambition om at være et levehjem

Har du blik for helheden og formår du at være skridt foran med opgaverne? Og ønsker du at være en del af en arbejdsplads med trivsel på dagsordenen, og hvor vi ser borgerne som vigtige samarbejdspartnere for, at vi lykkes med vores ambition om at være et levehjem?  Så er det dig, vi har brug for i vores team på dag/natholdet.

Hvem er du?
Du har din uddannelsesmæssige faglighed helt på plads. Derudover er det vigtigt for os, at du:

  • er initiativrig og naturligt tager teten på opgaverne. Vi tror på, at arbejdsdagen glider lettere, hvis vi formår at have overblik over opgaverne
  • ser vigtigheden af det nære forhold til vores borgere. Du bliver en del af en afdeling, hvor du, som udgangspunkt, kun har kontakt med ca. 30 borgere i en afdeling i løbet af arbejdsdagen. Men du skal naturligvis være fleksibel og træde til med din hjælp, der hvor behovet er
  • har erfaring med CURA. Det frigiver lidt mere plads til, at vi hurtigt kan sætte dig ind i opgaverne

Hos os får du god trivsel, synlig ledelse og faglig udvikling
Hos Kastanjehusene er vi i gang med en udviklingsproces, hvor vi foruden en renovering af de fysiske rammer, har fokus på kvaliteten for beboerne indenfor både det gode hverdagsliv og indenfor sundhedsfaglig kvalitet samt trivsel og arbejdsmiljø for vores medarbejdere. Vi ønsker at gå fra plejehjem til levehjem, hvor beboerne får og tager mere ansvar for dagligdagen selv, og dermed oplever mere hjemlige omgivelser.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor vi tager din trivsel som medarbejder seriøst. Derudover kan du også være sikker på, at du får en ledelse, som er synlig og tæt på dig som medarbejder – både i forhold til faglig sparring og tilrettelæggelse af din arbejdsdag, så du føler dig tryg i udførelsen af dine opgaver, og får det til at hænge sammen med dit liv udenfor arbejde. Vi sørger vi også løbende for, at både du og vi i fællesskab bliver klogere på forskellige faglige områder. Vi tilbyder bl.a. alle vores assistenter en praktikvejlederuddannelse, mens vi også afholder aktiviteter om f.eks. god hygiejne, elektronisk journalisering og triagering/e-tavler til måltider/værtskab, og vi inddrager medarbejderne, når vi afprøver nye initiativer.

Lidt mere om stillingen
Ansættelsen er fra den 1. oktober 2020 eller efter aftale. Stillingen er på 28-32 timer ugentligt og er fortrinsvis i dag- og nattevagt. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi bor i "De Gamles By" på indre Nørrebro og har plads til 90 beboere.

Du kan læse mere om os på https://boligertilaeldre.kk.dk/plejehjem/kastanjehusene 
Vil du også gerne have et indblik i, hvordan det er at arbejde i Sundhed og Omsorg i Københavns Kommune, kan du kigge lidt her

Yderligere oplysninger
Har du brug for mere information om stillingen og Kastanjehusene, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nana Batista på 4014 8930.

Søg via nedenstående link senest mandag den 21. september 2020
Vi holder samtaler umiddelbart efter fristens udløbe.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.