Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Inkluderende ressourcelærer/-pædagog til Lynge Skole

Lynge Skole tilbyder et anderledes job i folkeskolen som inkluderende ressourcelærer/-pædagog - eller en medarbejdere med tilsvarende kompetencer.

En af vores naboskoler har de sidste to år arbejdet med en helt særlig indsats for børn med både specialpædagogiske behov, socialpædagogiske behov og børn i særligt udsatte familiepositioner. Målet har været og er stadig at sikre, at børnene kan forblive på almenområdet og at børnene får den bedst mulige hjælp til at møde op-, trives og deltage i skolen.
 
Indsatsen har være en stor succes, idet man er lykkedes med at sikre trivsel, læring og udvikling for både børn og familier, hvor barnet tidligere ville være i målgruppe for et special- eller et dagbehandlingstilbud.
 
Sådan en lignende stilling slår vi nu op på Lynge Skole med tiltrædelse pr. 1. marts 2021.
 
I Allerød Kommune og på Lynge Skole arbejder alle med udgangspunkt i et fælles børne- og læringssyn som er baseret på, at børn og unge skal udvikle sig til hele mennesker, hvor faglige, personlige og sociale kompetencer er lige vigtige. Vi tror på, at alle tre kompetenceformer er afgørende for et velfungerende og berigende liv med trivsel og aktiv deltagelse i de fællesskaber, børn og unge indgår i.
 
Du kan læse mere om Allerød Kommunes børne- og læringssyn her:
   
Om stillingen
Du får ansvaret for at udvikle, koordinere og udføre udviklingsstøttende indsatser for børn med problematikker af adfærdsmæssig, følelsesmæssig og social art. Indsatserne skal ses som en bred indsats dvs. støtte i skole og SFO, gruppeindsatser, individuelle forløb, og indsatser i familien. Dine opgaver vil variere meget, fra konkret støtte i undervisningen på enkelte elever, til forebyggende og foregribende trivselsforløb i klasser, til småkurser og oplæg for dine kollegaer. Du skal coache og støtte både børn og kollegaer på skolen og kunne tage hjem til familier, og arbejde med dem, når deres børn ikke kommer i skole eller er i mistrivsel.

Du skal vejlede og sparre med lærere og pædagoger i forhold til vores børn og unge.
Du vil blive en del af skolens ressourceteam og deltage i ledelsens statusmøder om særlige elevindsatser og fokusområder.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med PPR, medarbejdere, forældre og ledelse.
Du vil blive ansat med direkte reference til skoleledelsen og være en del af Lynge Skoles personale.

Du vil endvidere indgå i et netværk med de øvrige inkluderende ressourcepersoner på de øvrige skoler for at sikre vidensdeling, sparring og en fællesudvikling af indsatsen på tværs af skolerne i Allerød Kommune.
 
Om dig
Vi forventer, at du er uddannet lærer/pædagog eller har tilsvarende kompetencer og at du har erfaring og videreuddannelse inden for special- og socialpædagogik. Derudover ønsker vi en ny medarbejder på skolen der:   

  • Har erfaring med inklusions- og relationsarbejde i praksis
  • Kan arbejde med familier helt konkret, på en ordentlig og værdig måde
  • Har erfaring med observationer og supervision
  • Har erfaring med at vejlede og rådgive kolleger i inkluderende indsatser
  • Kan arbejde struktureret og systematisk
  • Er ansvarsbevidst, stabil, fleksibel og interesseret i faglig udvikling
  • Kan formulere sig skriftligt og varetage administrative opgaver i forbindelse med jobbet. (handleplaner, netværksreferater, udtalelser m.v.)
  • Kan indgå i et tæt teamsamarbejde med både kollegaer og ledelse, for at nå målet om at skabe helhed og sammenhæng i børnenes hverdag
    Du har en anerkendende tilgang og tager udgangspunkt i børn og unges ressourcer – og arbejder ud fra, at et barns adfærd skal ses i og forstås ud fra den sociale sammenhæng, barnet indgår i.
     
Du kan agere i komplekse sammenhænge og leve med at tingene ikke altid lige løser sig på den korte bane. Du har endvidere gode samarbejdsevner og positiv gennemslagskraft blandt dine kolleger og de fælleskaber du ellers indgår i.
 
Du arbejder tillidsbaseret og anerkendende sammen med børnene, medarbejderne og  forældrene.

Vil du vide mere
Kan du kontakte inkluderende ressourcelærer Bettina Faurschou på Blovstrød Skole, 6119  6337.
 
Du kan ligeledes kontakte enten skoleleder Thomas Kirkegaard eller souschef Nina Birch på Lynge Skole på 4812-6800. 
 
Ansættelsesproces og -vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.
 
Du søger stillingen digitalt via linket i annoncen senest 15. januar 2021.

Uddannelsesbevis, dokumentation for tidligere erfaring og andre relevante bilag uploader du separat med din ansøgning.

Vi forventer at holde samtaler tirsdag d. 26/1- 2021.

Vi indhenter referencer inden tilbud om ansættelse.
Forud for endelig ansættelse vil der blive indhentet straffeoplysninger og børneattest.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har over 25.500 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hver 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.



 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.