Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Inklusionslærer/-vejleder til stilling i inkluderende tilbud

Inklusionslærer/-vejleder til stilling i inkluderende tilbud på Hillerød Vest Skolens afd. Ålholm

Vi søger en dygtig og engageret inklusionslærer og gerne -vejleder til spændende stilling i vores inkluderende tilbud, Drivhuset.

Du skal kunne lide en afvekslende hverdag, hvor du arbejder specialpædagogisk i Drivhuset og i normalområdet i elevens stamklasse.

Drivhuset har for tiden 9 børn i alderen 8-15 år, 3 lærere og 1 pædagog tilknyttet. Du vil få en afvekslende dagligdag med mange udfordringer og oplevelser - og blive en del af en velfungerende skole og et inkluderende tilbud i en rigtig god udvikling.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er åben, ærlig og anerkendende og kan bidrage med et inkluderende mindset
  • Formår at skabe gode relationer, samt lægger vægt på den gode kommunikation med elever, kolleger, forældre og ledelse
  • Evner at samarbejde på tværfaglige niveauer med lærere, pædagoger, inklusionsteam, ressourceteam, forældre, ledelse, kommunale samarbejdspartnere osv.
  • Kan bidrage til at skabe gode læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder for udfordrede elever i mindre læringsfællesskaber sammen med de øvrige medarbejdere i Drivhuset og i stamklassen med elevens faglærere
  • Har interesse for at videreudvikle almenområdets fokus på faglige inklusionsstrategier herunder boostforløb i fagene
  • Har erfaring i forhold til vejledning i og uden for klasserummet, med fokus på autismepædagogik og andre specialpædagogiske greb ind i en almenpædagogisk praksis
  • Kan træffe didaktisk velbegrundede beslutninger, for at kunne skabe de bedst mulige læringsmiljøer i klasseværelset i samarbejde med lærere og pædagoger.
  • Kan se sammenhænge mellem forskellige pædagogiske ståsteder og formidle udviklende processer
  • Har erfaring med - og kendskab til vejlederrollens mange greb

Vi tilbyder:
  • En skole med et meget engageret, dygtigt og positivt personale, hvor trivsel, samarbejde, anerkendelse og faglighed er en stor del af dagligdagen.
  • Et velfungerende pædagogisk miljø, med en samarbejdskultur der tager udgangspunkt i teamsamarbejde
  • Et stærkt og velfungerende kollegialt fællesskab
  • En udviklingsorienteret arbejdsplads
  • Gode muligheder for sparring, både internt og eksternt
  • En forældregruppe, der bakker op om vores arbejde
  • Et velfungerende samarbejde med kolleger på tværs af faglighed
  • En ledelse der bakker op
  • Lyse og velholdte miljøer, såvel ude som inde – med god plads
  • En uformel og humoristisk tone i vores samarbejde
  • En skole, hvor kerneværdierne er trivsel, læring, ansvar og samarbejde

Vi søger en uddannet lærer til en fast stilling på fuld tid på Hillerød Vest Skolen, med tiltrædelse den 1. december 2020.

Hillerød Vest Skolen har i alt ca. 850 elever fordelt på 2 afdelinger. Du kan få mere at vide om os på vores hjemmeside eller ved at kontakte distriktsskoleleder, Ole Vadskær tlf. 72 32 74 40 eller leder af Drivhuset, Hanne Dalbøge tlf. 72 32 74 20. Du er velkommen til at træffe aftale om besøg.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 20. oktober, og samtaler vil finde sted mandag den 26. oktober kl. 16.30-19.30

Ansøgning, med relevante oplysninger samt dokumentation for uddannelse og eventuelle anbefalinger, sendes via link på denne side.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid fra 1. januar 2021.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.