Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Innovativ Senior Marketing Manager søges

Vi leder efter en højt kvalificeret Senior Marketing Manager, som kan varetage og løfte Klasselotteriets markedsføring og branding internt som eksternt. Som Senior Marketing Manager får du ansvaret for kampagneprocessen fra A-Z og har stor mulighed for at være med til at træffe beslutninger, som er relateret til kampagneeksekvering. Beslutningsprocesserne er korte, fordi vi er en mindre arbejdsplads, hvor vi hurtigt kan få vendt idéerne og handlet på dem.
 
Jobbet
Du får en central rolle i Klasselotteriets marketingafdeling og ansvaret for at nytænke og videreudvikle Klasselotteriets brand position på det danske spilmarked. Du få ligeledes ansvaret for at drive og sikre en strømlinet eksekvering af brandet, både når det gælder brandkampagner og de mere taktiske kampagner. Vi er desuden i fuld gang med at opbygge en ny og skarp brand position på det Danske spilmarked og du vil komme til at drive denne proces fremadrettet.
 
Dine ansvarsområder:
  • At udvikle og gennemføre ny brand- og marketingstrategi i samarbejde med marketingdirektøren
  • At lede projekter & kampagner
  • At koordinere alt fra opgaver til deadlines med både kolleger og eksterne samarbejdspartnere
  • At målrette og tilpasse kommunikationen på alle platforme, så vores budskaber fremstår klare og skarpe
  • At nytænke mulighederne for brand og marketing (fx nye kanaler og partnerskaber)
Vi leder efter følgende profil:
  • Du har en videregående uddannelse inden for kommunikation eller marketing
  • Du har erfaring med opbygning af stærke brands på BtC markedet og har minimum 4-5 års erfaring fra en lignede stilling i en større marketingafdeling
  • Du er en stærk marketing projektleder, som selvstændigt kan tage ansvaret for alle dele i kampagneprocessen fra ide til eksekvering
  • Du er stærk i såvel online som offline kommunikation
  • Du har gerne erfaring fra en abonnementsvirksomhed, da en stor del af opgaven er at sikre langvarige relationer med vores kunder
  • Du har talforståelse og trives i et miljø, som både tænker og arbejder datadrevet
  • Du har et godt kendskab til værktøjskassen i en marketingafdeling
  • Du er flydende i dansk i skrift og tale og dygtig til at skrive tekster og læse korrektur
  • Du er en rar kollega med en proaktiv og konstruktiv tilgang til alle opgaver også i travle perioder
Sådan søger du
 
Send din ansøgning og CV via knappen "Send ansøgning".
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Terese Johannesen på telefon: 3342 0965. Vi holder til på Rådhuspladsen 2 i København, og arbejdstiden er fuldtid. Ansættelsesstart er snarest muligt, og der afholdes løbende samtaler. Vi glæder os til at høre fra dig.
 
Kort om Klasselotteriet
Der er sket meget siden Klasselotteriet åbnede dørene for første gang i 1753. Vi er i dag en dynamisk og yderst digital virksomhed, både når det gælder markedsføring, automatisering af spillet og elektroniske trækninger af vindere.
 
Hos Klasselotteriet har vi et behageligt og sjovt arbejdsmiljø med en god kommunikation kollegerne imellem. Og her er masser af plads til alle vores forskellige medarbejdere.
 
Vi er også stolte af at gøre en stor forskel for vores samfund, da vi hvert år bidrager med betydelige beløb til udlodningsmidlerne under Kulturministeriet. Hvert år bidrager vi med omkring 100 millioner kr. til alt fra håndbold- og fodboldklubber til sejlsport og spejdere. Vi støtter også friluftsliv og naturoplevelser, teatre og kunstudstillinger, folkeoplysning og forskning, sociale organisationer, velgørenhed, ældreorganisationer og talrige andre gavnlige formål.

Se mere på vores ansøgersite: https://klasselotteriet.ofir.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.