Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Innovativ SFO- og indskolingspædagog til Fremtidens Skole

Vil du være med til at skabe inspirerende pædagogik i Fremtidens Skole gennem projekt- og designbaseret læring? Brænder du for at skabe innovative læringsmiljøer i selvstyrende teams, hvor du kan bringe dine kompetencer og interesser i spil?

Så kom med ombord på rejsen mod Læringshuset i Nærheden, som står færdig i 2021.

Vær med til at sætte nye standarder for SFO- og skoletænkning
Læringshuset i Nærheden bliver den første skole i Danmark, hvor arkitektur, pædagogik og læring er udviklet i et tæt samspil med fokus på fremtidens kompetencer. Gennem veltilrettelagte projekt- og læringsforløb får børn og unge lov til at lege, bygge, problemløse og idéudvikle.

Læringsmiljøer – ”Der er ikke parentes omkring projektbaseret
Målet er at børnene udvikler viden gennem undersøgende, hands-on-læring og virkelighedsnære projekter. Vi er fx godt i gang med at udvikle vores makerspace-område og andre spændende læringsmiljøer.

Du behøver ikke at være ekspert i projektarbejde, men det er essentielt, at du finder det spændende og gerne vil være med til at præge fremtidens SFO og skole. Du skal turde sætte din viden i spil, sparre med kollegaerne og være med til at skabe læringsmiljøer, der sætter helt nye standarder for børnenes udvikling.  

Samarbejde og vekslen mellem arbejdet i SFO og 0. klasse
I dagligdagen kommer du til at have tætte samarbejder med forskellige selvstyrende teams på tværs af skole og SFO-regi, hvor vi sammen planlægger, udvikler og sparrer omkring elever, projektforløb og konkrete udfordringer i dagligdagen.

Du bliver en del af en personalegruppe, der værdsætter god humor og grin. Vi støtter, hjælper og tager hånd om hinanden i både modgang og medgang.

Du er fleksibel og får energi af det vekslende arbejde mellem indskoling og SFO, da du værdsætter de forskellige de udviklings- og inddragelsesmuligheder, de forskellige kontekster tillader. Skole og SFO har lokalefællesskaber, hvilket understøtter det tætte samarbejde.  

For dig har det gode forældresamarbejde stor værdi, og du er opmærksom på at understøtte overgangen fra SFO til skole, når du gennem en inddragende tilgang baner vejen for en glidende og succesfuld overgang. Dét formår du netop, fordi du har fingeren på pulsen i begge miljøer.

Det er et læringshus for alle - ikke en læringsskole
Hos os kommer du til at blive en del af en ambitiøs udviklingsproces. Vi er nysgerrige på vores praksis, som vi løbende tilretter ud fra refleksioner omkring, hvad der fungerer, og hvad vi med fordel kan gøre anderledes i fremtiden.

Vi har tillid til hinanden og stor gensidig kollegial respekt, hvilket er essentielt, når vi sammen skal turde at være nysgerrige på at gå nye veje, der hele tiden kræver, at vi skal dygtiggøre os.  

Du skal derfor have mod på at udfordre din egen praksis og have gå-på-mod ift. at lære nyt. Du har en innovativ tankegang og bidrager med en god energi, der skaber smittende engagement og lyst til læring blandt elever såvel som kolleger.

Du formår at få det bedste frem i børnene 
Du spotter børnenes ressourcer og styrker, som du sætter i spil for at skabe succesoplever og begejstring. Gennem en anerkendende tilgang formår du samtidig at understøtte udvikling netop dér, hvor børnenes potentialer er størst.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Er uddannet pædagog.
  • Har skarpe relationelle kompetencer.
  • Kan navigere i at forandring er et vilkår.
  • Evt. har musiske kompetencer eller kan spille et instrument.
En fusion der understreger vores forandring og nytænkning
Når Læringshuset står klar i 2021, sammenlægges Charlotteskolen og Hedehusene Skole for at indgå i den nye skole med dig som en del af teamet. Frem til Læringshuset står færdigt, vil du være tilknyttet Charlotte-Skolen.

Du er bevidst om at være en konstruktiv medspiller, når du aktivt går ind i den forestående fusionsproces og de forandringsprocesser, der følger med ind i det. I kufferten medbringer du og dine kolleger selvfølgelig erfaringerne fra det gode projektbaserede arbejde, vi allerede er godt i gang med.  

Vi er inkluderende og tager hånd om dig fra din første arbejdsdag
Vi sørger for, at du som nyansat får grundig introduktion til jobbet, opgaverne og kulturen på skolen. Du kommer samtidig til at deltage i et introduktionsforløb i kommunen. 

Om jobbet
Jobbet er på 34 timer i ugen med tiltrædelse pr. 1. januar 2021.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfristen er søndag d. 22. november 2020
Vi holder samtaler den 25. november 2020.

Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

Er du blevet nysgerrig?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, er du meget velkommen til at kontakte os. Du kan ringe til indskolingsleder Sencan Altintas på 43 35 23 57 eller leder af Læringshuset Casper Madsen på 2491 7257.

Du kan også læse mere om vores skole på hjemmesiderne: https://charlotte-skolen.aula.dk/ og læringshuset.dk eller kigge forbi vores facebook-side: https://www.facebook.com/laeringshusetdk.

Vi ser frem til at høre fra dig!
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.