Inspektør til djursBO

Vi søger en ny inspektør, der selvstændigt kan varetage tekniske og administrative driftsopgaver, i tæt samarbejde med driftschefen og de øvrige kolleger.

Der er tale om en alsidig stilling hvor du får ansvar for drift og vedligehold af bygninger og boliger i vores afdelinger, i kombination med ledelse af vores ejendomsfunktionærer i driften. Afhængig af dine evner og kompetencer får du gode udviklingsmuligheder i et miljø med mange interesser, og med stor fokus på samarbejdsrelationer med mange forskellige mennesker.


De primære opgaver i stillingen

•  Udarbejdelse og opdatering af drift – og vedligeholdelsesplaner for afdelingerne, under hensyntagen til afdelingsbestyrelsers input og ønsker. Deltage i afholdelse af møder med afdelingsbestyrelser og beboere vedrørende budgetter og driftsforhold. 

•  Tæt samarbejde med afdelingsbestyrelserne om drift og vedligeholdelse i afdelingerne, og sammen med driftschefen udvikle dette område. 

• Opfølgning på 1 og 5 års eftersyn efter renoveringer og nybyggerier.

•  Indgå i en række udviklingsopgaver på driftsområdet, f.eks. i forbindelse med indkøb i afdelingerne, udbud mv. Dette i tæt samarbejde med driftschefen og direktionen.

• Ledelse af ejendomsfunktionærer og koordination af renholdelsesopgaver mv.

•  Du samarbejder og forhandler med eksterne håndværkere og sikrer en høj kvalitet i istandsættelsen af vores boliger.

•  Kommunikation med interne og eksterne samarbejdspartnere, både skriftligt og mundtligt.

• Projektledelse på mindre bygge – og renoveringsopgaver.


Vi forventer at du

•  Har en relevant byggeteknisk uddannelse, f.eks. som bygningskonstruktør eller lignende.

•  Kan bidrage til driftsledelsen med respekt for medarbejdernes erfaring og baggrund, kan arbejde struktureret og selvstændigt.

•  Kan samarbejde på tværs, herunder har flair for at begå dig i en politisk ledet organisation med respekt for de mange forskellige mennesker vi samarbejder med

•  Har et godt overblik og overholder deadlines, af og til under et vist pres fra omgivelserne.

• Er serviceminded, og har en sikker og positiv fremtræden.

•  Har kørekort og egen bil, samt er villig til at påtage dig aftenmøder i et vist omfang.

• Har flair for anvendelse af IT systemer.

•  Har erfaring med drift og ledelse, og gerne i en almen boligorganisation, omend dette ikke er en betingelse for at søge stillingen.


Vi tilbyder

•  Et udviklende og krævende job med afvekslende opgaver indenfor drift og ledelse, i en spændende boligorganisation i hastig udvikling.

•  En hverdag i en mindre organisation, hvor du kan sætte dit personlige præg på stillingen.

•  Gode ansættelsesforhold, med løn og pension iht. overenskomst, samt en fælles sundhedsforsikring.


Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte driftschef Anders Æ. Kjeldgaard,  på tlf. 40 44 12 61, eller direktør Dennis Larsen på tlf. 87 85 06 16.


Ansøgningsfrist Send din ansøgning vedlagt CV og bilag til mail@djursbo.dk senest fredag den 24. juli 2020. Mærk din ansøgning med ”Inspektør” Ansættelsessamtaler afholdes i uge 33/34.

djursBO er en almen boligorganisation, som er beliggende i Syddjurs Kommune, og som råder over 1.850 boliger til unge, ældre, familier og enlige. Boligorganisationen spiller en væsentlig rolle for Syddjurs Kommunes udvikling på boligområdet, og vi er kommunens betroede medspiller indenfor den almene boligsektor. Vi har høje ambitioner om at udvikle og fremtidssikre vores boligområder samtidig med at vi løbende effektiviserer vores drift. Boligorganisationen er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau, bl.a. gennemfører vi nu og i de kommende år renoveringer og nybyggerier for en halv milliard kr.  Administrationen ligger i Hornslet.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.