Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Institutionsleder til Børnehandicapinstitutionen

Vi søger en handlekraftig, innovativ og strategisk analytisk institutionsleder til Børnehandicapinstitutionen - en institution for børn og unge med betydelige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Har du lyst til et udfordrende job i en velfungerende institution, hvor du vil stille dig i spidsen for den fortsatte udvikling og bidrage til udvikling af børnefællesskaber og familieliv i Aabenraa Kommune? 

Hvis du kan svare ja til ovenstående spørgsmål, så er det måske dig, vi leder efter.

Børnehandicapinstitutionen er i god udvikling og har et godt ry. Derfor søger vi en leder, som kan sikre, at vi vedbliver med at udvikle området til gavn for børnene og deres familier.

Børnehandicapinstitutionen – en velfungerende døgninstitution
Der er tale om en veldrevet institution med 125 ansatte. Børnehandicapinstitutionen består af en afdeling med døgnpladser (anbringelse) og Børnehuset Lille Kolstrup med henholdsvis børnehave og aflastning.

Døgnafdelingen Posekær er normeret med 21 døgnpladser til børn med vidtgående handicap mellem 0-18 år, og afdelingen Børnehuset Lille Kolstrup består er en specialbørnehave, der er normeret til 12 børnehavebørn og 10 aflastningsplad­ser til børn med vidtgående handicap samt STU forløb. Målgruppen er samlet set for børn fra 0-18 år.

I de senere år er der sket en bevægelse i målgruppen i forhold til, at børn med multiple funktionsnedsættelser bliver færre, og vi ser flere i målgruppen inden for autismespekteret, og børn der generelt er udfordret på relationer. Dette stiller nye krav til vores tilbud.

Forventninger til personlige, faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer
Vi forventer, at du har følgende uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer:

  • En mellemlang/videregående uddannelsesmæssig baggrund inden for det socialpædagogiske område.
  • Erfaring med handicappede børn.
  • Ledelseserfaring fra institutionsdrift.
  • Diplomuddannelse i ledelse eller påbegyndt diplomuddannelse.
  • Dokumenterede resultater med relevans for stillingen.

 Til dine personlige kvalifikationer har vi følgende forventninger:

  • En leder med gennemslagskraft, der udviser mod, handlekraft og gerne går forrest.
  • En strategisk analytisk leder der skaber overblik samt ser sammenhænge og muligheder.
  • En innovativ leder som er vedholdende i forhold til, at udviklingen bliver konkret, og som skaber resultater.
  • En leder der er delegerende, dialogskabende og løsningsorienteret. Du lader dig ikke bremse af forhindringer men skaber resultater gennem en nysgerrig mulighedsskabende dialog.

Ansvars- og arbejdsopgaver
Du får det daglige ansvar for varetagelsen af personaleledelse, faglig ledelse og driftsmæssige opgaver, herunder opgaven med at sikre en fælles kultur blandt medarbejderne og lede større forandringsprocesser.

Mere konkret og på lidt kortere sigt er opgaverne:

  •  Videreudvikling af organisationen og de ydelser der tilbydes
  • Videreudvikling af specialbørnehaven i samarbejde med det almene dagtilbud.
  • Videreudvikling af samarbejdet med STU og overgang fra ung til voksen i øvrigt.
  • Videreudvikling af samarbejdet med Fjordskolen.

Opgaver på længere sigt:

  • Bidrage til at institutionen i sin helhed løbende omsætter og udvikler relevante metoder og velfærdsteknologier, der understøtter arbejdet i forhold til børn med vidtgående handicap; heri indgår samarbejde med andre kommuner, universiteter og andre videns institutioner mv. 
  • Bidrage til inklusion og udvikling af børnefællesskaber i Aabenraa Kommune; dvs. anvendelse af institutionens viden og erfaring til gavn for børn i almenområdet. 

Læs mere om Børneinstitutionen Posekær, de løbende ledelsesopgaver, ansættelsesproces med mere i Job- og kompetenceprofilen

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Lønniveauet i stillingen er mellem 490.000 og 550.000 kr. plus pension.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Yderligere informationer om stillingen
Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte børne- og familiechef Iben Hansen med spørgsmål om stillingen og forventningerne til den kommende institutionsleder.

Endvidere vil ansøgere, der går videre til anden samtalerunde, have mulighed for at aftale en rundvisning.

Børne- og familiechef Iben Hansen kan træffes på tlf. 7376 7999 eller mobil 2916 4042.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest 8. november 2020.

Første samtale bliver gennemført den 11. og 12.november 2020, hvor ansættelsesudvalget afgør, hvilke ansøgere der går videre til anden runde.

Anden samtalerunde gennemføres den 27. november 2020. Der gives besked til kandidaterne samme dag.

Forventet tiltrædelse pr. 1. januar 2021.

 

 

 

 

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.