Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Instruktører søges til Blocs & Walls - Københavns Klatreklub

Danmarks største klatrehal, Blocs & Walls, er i rivende udvikling og søger derfor kompetente og energiske instruktører til at give vores gæster en oplevelses udover det sædvanlige.

Blocs & Walls åbnede i September 2013, og har siden givet sine gæster og sine daglige medlemmer mulighed for at prøve kræfter med klatring, både på bouldering og på reb i 15 meters højde. Vi udbyder en række forskellige produkter til dem som ønsker at få en introduktion til klatring eller som vil udvikle sig som klatrer. Vi tilbyder blandt mange andre ting, events til små og store grupper (firmaevents, polterabender), begynder- og sikringskurser og holdtræning.

Om jobbet
Som instruktør vil du indgå i et team, både med caféen og resten af instruktørstaben. Du vil være vores gæsters første kontakt med Blocs & Walls – det vigtig at du kan tage imod vores nye gæster med et stort smil, og sørge for at give dem en spændende og positiv første oplevelse af klatring. Derfor søger vi personer som:

  • har som minimum instruktør 1 bevis fra DKLAF
  • er energisk og servicemindet, gerne med event- og kundeerfaring
  • har indsigt i grundlæggende klatreteknikker
  • kan håndtere store grupper med autoritet og god energi
  • har en motiverende, tillidsfuld og smilende tilgang til gæsterne
  • nyder at give gode oplevelser til nye klatrere
  • kan skabe positiv stemning i større og mindre grupper
  • snakker flydende dansk

Derudover er en vigtig del af jobbet som instruktør at vores arbejdsplads holdes pæn og effektiv, og det er således vigtigt du fra dag ét griber arbejdet an med stor ansvarsfølelse omkring arbejdspladsens fremtræden, herunder dine egne ansvarsområder samt dine kollegaers.

Mere info
Kan du se dig selv i ovenstående, og har du lyst til at dele din passion og viden om klatring med vores gæster, så modtager vi med stor glæde din ansøgning.
Send ansøgning og CV til Marcus@blocs-walls.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan de rettes til Marcus Lemser på tlf. +45 40 76 22 66.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her