Instruktorer i Selskabsret

Juridisk Institut søger et antal instruktorer til varetagelse af øvelsestimerne i Selskabsret, dagstudierne, Jura (Bachelor) og HA (jur).

Timerne forventes fordelt med 2 øvelsestimer pr. uge i 4 uger (8 timer). Instruktortimerne afvikles som dialog om og gennemgang af en række øvelsesopgaver. Instruktor forventes at kvalificere gennemgangen af øvelsesopgaverne med metodiske og indholdsmæssige spørgsmål.

Om ansøgeren:
• Du har bestået faget Selskabsret på den juridiske bacheloruddannelse og udviser generelt et højt fagligt niveau på studiet
• Du er socialt anlagt og glad for at formidle din faglige viden til medstuderende
• Erhvervserfaring foretrækkes, herunder særligt undervisningserfaring

Forberedelsesfaktoren er 2,5, svarende til en aflønning på 20 timer i alt.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Adjunkt Niels Skovmand Rasmussen (nsr@sam.sdu.dk)

Samtaler forventes afholdt i uge 20-21. Der tages i vidst muligt omfang hensyn til ansøgerens eksamensplanlægning.


Ansøger bedes oplyse om han/hun har/har haft andre deltidsansættelser på SDU.

Ansættelsesperioden for en instruktor vil være 1, 2 eller 3 år. Dette kan man få oplyst ved henvendelse på instituttet.

Der gøres opmærksom på, at der ikke er noget krav om, at den ansatte har timer hvert semester i ansættelsesperioden.

Instruktorer aflønnes i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.

Instruktorstillinger kan kun søges af studerende (der skal vedlægges en eksamensudskrift).

Ansøgere skal vedlægge et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online". Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.

Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her