Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Instruktorer søges til Institut for Psykologi

Ved Studienævnet for Psykologi er der på bacheloruddannelsen et antal instruktorstillinger ledige til besættelse pr. 1. januar 2021 inden for følgende fag/hold:

Personlighedspsykologi, øvelseshold:
Kurset omfatter 2 timers ugentlig undervisning i op til 14 uger i et semester . På øvelseshold skal instruktorerne lede gennemførelsen af fastlagte, empiriske øvelser samt instruere og godkende øvelsesrapporter. Det vil blive set som en fordel, men ikke en absolut betingelse, hvis bacheloruddannelsen er bestået, og hvis personlighedspsykologi er bestået på IfP.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til fagkoordinator Simo Køppe, e-mail Simo.Koeppe@psy.ku.dk.

Videnskabsteori og psykologiens historie.
Kurset omfatter 2 timers ugentlig undervisning i op til 13 uger i et semester. Instruktorernes opgave er, i forlængelse af forelæsningerne, at støtte de studerendes tilegnelse af fagets teorier, dels ved udlægning af teksterne, dels ved diskussion, tilrettelæggelse og styring af fremlæggelser, mindre gruppearbejder m.m. Endvidere skal instruktorerne godkende responspapirer.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til fagkoordinator Simo Køppe, e-mail Simo.Koeppe@psy.ku.dk.

Udviklingspsykologi, øvelseshold:
Kurset omfatter 3 timers ugentlig undervisning i op til 10 uger i et semester. På øvelseshold skal instruktorerne lede gennemførelsen af fastlagte, empiriske øvelser samt instruere og godkende øvelsesrapporter. Instruktorerne skal, udover egen undervisning, deltage i koordinationsmøder med de øvrige instruktorer og i regelmæssige vejledningsmøder. Vejledningsmøderne koordineres af Jakob Waag Villadsen, der er koordinator for faget. Vejledningsmøderne bruges til sparring i forhold til faglige og pædagogiske spørgsmål, samt koordination og kvalitetskontrol af undervisningsprocedurer og materialer.

Det vil blive set som en fordel, men ikke en absolut betingelse, hvis bacheloruddannelsen er bestået, og hvis udviklingspsykologi er bestået på IfP.

Undervisningen starter i uge 6, med 10 undervisningsgange og to indlagte skriveuger

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til fagkoordinator Jakob Waag Villadsen, e-mail jakob.villadsen@psy.ku.dk.

Arbejds- og organisationspsykologi, seminarhold:
Kurset omfatter 2 timers ugentlig undervisning i op til 14 uger i et semester. Instruktorernes opgave er, i forlængelse af forelæsningerne, at varetage holdundervisningen i en række arbejds- og organisationspsykologiske temaer, og herigennem bidrage til en bred indføring i faget. Instruktorerne forventes at kunne varetage teoridiskussioner, casebaseret undervisning og øvelser, og skal således gennem inspirerende undervisning fremme de studerendes overblik over faget og støtte deres tilegnelse og anvendelse af pensum i forhold til konkrete cases. Ansøgere, der har bestået bacheloruddannelsen, foretrækkes.

Instruktorerne skal, udover egen undervisning, deltage i koordinationsmøder med de øvrige instruktorer og i regelmæssige vejledningsmøder. Vejledningsmøderne ledes af lektor Paul Conway, der er koordinator for faget. Vejledningsmøderne bruges til sparring i forhold til faglige og pædagogiske spørgsmål, samt koordination og kvalitetskontrol af undervisningsprocedurer og materialer.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til fagkoordinator Paul Conway, e-mail paul.conway@psy.ku.dk

Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen som instruktor er aftalt mellem Finansministeriet og SUL (timelønnen udgør kr. 214,81 + feriepenge og pension). Udover undervisningstimerne aflønnes særskilt for godkendelse af rapporter, responspapirer m.v. samt for supervision svarende til 1 time pr. uge med fagkoordinator. Desuden lønnes deltagelse i undervisningspædagogiske kurser af forskellig art.

Stillingerne kan søges af studerende ved Institut for Psykologi, som har gennemført bacheloruddannelsens første 2 år. Se i øvrigt krav under de enkelte holdbeskrivelser i dette opslag. For alle stillingers vedkommende er undervisningserfaring en fordel, men ikke en betingelse. Anden erfaring af relevans for faget kan tillægges vægt.

Ansøgning
Ansøgning sendes via jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget).

Følgende dokumenter skal uploades i den elektroniske ansøgningsformular:

  • Ansøgning
  • CV
  • Karakterudskrifter fra universitetets selvbetjening (i én samlet fil).
  • Evt. dokumentation for tidligere undervisningsaktiviteter og andre fagligt relevante forudsætninger (i én samlet fil). Dog ikke specialer, BA-opgaver, afhandlinger mm da medtages ikke i vurderingen.
Bemærk venligst, at der kun kan uploades en fil til hver kategori. Hvis du har flere dokumenter til samme kategori (f.eks. eksamensbevis og eksamensudskrifter), så skal du samle dokumenterne i én fil (pdf eller word).

I den elektroniske ansøgningsformular angives en prioritering af de fag, du ønsker at undervise i.

Ansøgninger, som modtages efter ansøgningsfristens udløb vil ikke blive accepteret.

Ansøgningsfrist: 15. november 2020

I forbindelse med ansættelse er det en forudsætning, at nye instruktorer deltager i et 2 dages pædagogisk kursus umiddelbart før semesterstart. Tilmelding her: http://samf.ku.dk/pcs/undervisere/uvp/

Husk at oplyse KU-mailadresse i ansøgningen, da indkaldelse til samtale vil blive mailet.

Ansættelsesproces
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning. Efter bedømmelsen får hver ansøger lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.