Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Intensive sygeplejersker, der vil gøre en forskel for børn og unge på Semi-intensiv afdeling (SICU) Rigshospitalet og det kommende BørneRiget

Er du intensiv sygeplejerske og mangler udfordringer indenfor pædiatrien? Eller drømmer du om at arbejde med alvorlige syge børn og unge med akut opstået eller kroniske sygdomme og deres familier. Så har du nu chancen. Du kan blive en del af teamet på Rigshospitalets SICU 5061 i BørneUngeAfdelingen. Stillingen er 37 timer ugentlig.

Du kommer til at arbejde med børn, unge og familier på en højt specialiseret semi-intensiv børneungeafdeling, hvor patienterne og deres familier er i centrum. En afdeling med et godt fællesskab, stor aldersspredning og bred erfaring. Vi stræber efter at være på forkant, både sundhedsfagligt og sundhedsvidenskabeligt, for at levere Danmarks bedste pleje og behandling til nogle af de sygeste børn og unge i landet. Du vil få rig mulighed for faglig og personlig udvikling samt høj indflydelse på tilrettelæggelse af din hverdag. På sigt bliver vi en del af ”BørneRiget” Danmarks første hospital dedikeret til børn, unge og fødende. Ambitionerne er høje, vi vil nemlig skabe verdens bedste hospital for børn, unge og fødende inden for b.la. brugeroplevelsen, samarbejde mellem patienter, pårørende og personale mv. Hospitalet bliver en del af Rigshospitalet, men patienterne vil komme fra hele Danmark, Grønland og Færøerne for at modtage højtspecialiseret behandling. Hospitalet er nu ved at blive færdigtegnet og åbner for patienter i 2025.

På SICU tager vi os af børn og unge fra hele Danmark, Færøerne og Grønland. De fleste børn og unge indlægges akut med kritisk sygdom, og indlæggelsestiden varierer fra få timer til flere måneder. Dette stiller krav om høj sygeplejefaglighed og evner til hurtigt at kunne skabe en god kontakt til barnet eller den unge, samt deres familier i kortere eller længere forløb.

Udover at skabe gode forløb for børn, unge og forældre har 5061 flere forskningsprojekter i gang, Vi modtager intensivkursister i et godt samarbejde med intensive-afdelinger på tværs af Rigshospitalet.

Har du lyst til at være en del af vores team af dedikerede sygeplejersker og læger, så kan vi tilbyde dig følgende:

Vi kan tilbyde dig:

  • Individuel tilrettelagt introduktion udenfor normering med 1-2 mentorer
  • Klinisk kompetenceudviklingsprogram, kursus i Akut Pædiatri, lattergas med mere
  • Udviklingsarbejde inden for forskellige interesseområder i tæt samarbejde med afdelingens læger
  • Daglige tværfaglige konferencer samt teammøder og undervisning 2 gange om ugen
  • Ugentlig scenarietræning på tværs af afdelingen og BørneUngeModtagelsen
  • 4 sygeplejevejledere/specialesygeplejersker som er tilknyttet afsnittet og giver mulighed for faglig sparring
  • En afdeling, med fokus på arbejdsglæde og arbejdsmiljø, og et godt fællesskab
  • Indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsplan via ønskeplan i ”MinTid”
Vi forventer, at du:

  • Er interesseret i at arbejde med akut, kritisk syge børn og unge, samt deres familier med afsæt i familiecentreret sygepleje
  • Trives i en omskiftelig hverdag
  • Kan bevare overblikket i travle situationer og få øje på vigtige detaljer
  • Har en høj faglighed og mestrer instrumentel sygepleje
  • Er en dedikeret sygeplejerske og god kollega, der kan bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Er imødekommende og en teamplayer
  • Har erfaring fra pædiatri, intensiv eller neuro-intensiv afdeling
  • Tager et medansvar for egen læring og ønsker at medvirke til et godt samarbejde både mono- og tværfagligt
Dine nye kolleger
Du bliver en del af en afdeling med to engagerede teams af sygeplejersker - både nyuddannede og erfarne – alle med en høj faglighed og stort engagement i pleje og behandling af børn og unge samt deres familier:

Team 1 tager sig af børn og unge med komplekse neurologiske medfødte eller erhvervede hjerneskader fx epilepsi eller børn med hovedtraumer samt sjældne metaboliske sygdomme. Børnene kan have behov for akut eller elektiv kirurgi, samt akut medicinsk behandling.

Team 2 tager sig af børn og unge med komplekse kroniske eller akutte sygdomme i lever, nyrer og lunger, samt alvorligt syge børn fra andre specialer med behov for respirations- og cirkulationsstøtte. Endvidere modtager vi børn med forgiftninger, som kræver akut medicinsk intervention.

Er du interesseret i yderligere information, eller har du lyst til at komme på besøg i afsnittet til en kort snak eller rundvisning, så tøv ikke med at kontakte: Afdelingssygeplejerske Claire Maria Welsh, mail: claire.maria.welsh@regionh.dk tlf. 35456605 eller Assisterende afdelings-sygeplejerske Michelle Platou mail: michelle.platou.bertelsen@regionh.dk tlf. 35456530.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist: torsdag den 14. januar 2021 kl. 12.00.
Vi afholder samtaler tirsdag den 19. januar. Forventet ansættelsesstart er 1. februar 2021.


Søg stillingen via linket.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.