Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Intensivsygeplejerske med specialuddannelse

Har du fokus på god helhedspleje for patienten, lige fra det højteknologiske til basal sygepleje? Motiveres du af stor selvstændighed som sygeplejerske kombineret med tæt samarbejde med et engageret sygeplejersketeam og speciallæger ? Vil du være med til at udvikle og forme fremtiden for intensive patienter på Nordsjællands Hospital, så kan vi tilbyde en inspirerende hverdag, præget af spændende og udfordrende arbejdsopgaver, hvor ikke to dage er ens og hvor patientgrundlaget er meget varieret.

Intensiv afsnittet er en del af Anæstesiologisk Afdeling, med 12 senge og varetager pleje og behandling af kritisk syge patienter fra alle hospitalets specialer.

Du vil komme til at arbejde i et afsnit med synlig daglig ledelse. Vi arbejder med et højt fagligt niveau, du vil i tæt samarbejde med kollegaer og ledelse sikre kontinuitet samt det gode patientforløb med fokus på patientens sikkerhed. Desuden arbejder vi med systematisk kvalitetsudvikling samt tæt kontakt og involvering af patient og pårørende. Du vil blive en del af et afsnit hvor ledelsen står for åben dialog og højt informationsniveau, og hvor vi alle yder kollegial omsorg. Vi har en kultur der bevidst arbejder med, at sygeplejen gør en forskel for vores patienter.
Vi lægger stor vægt på at introduktion og oplæring tilpasses dine kompetencer.
Der vil være temadage, undervisning, faglig udvikling og evt. mulighed for projektarbejde. Der vil være mulighed for at deltage i afsnittets forsøgsprojekt med 3 måneders rotationsstilling på Grønland.
Du vil få mulighed for ønsker på vagtplanen.

Du er åben og imødekommende, kan rumme forskelligheder, og forstår nødvendigheden af løbende forandringer og deltager gerne aktivt og konstruktivt i forandringsprocesser. Du er motiveret for at lære, og påtager dig ansvar for egen læring i samarbejde med os.

Ansættelsesvilkår Stillingen er til besættelse 01.06.18 eller efter aftale.
Fuldtid eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen eller ønsker et uforpligtigende besøg i afsnittet, er du velkommen til at kontakt afdelingssygeplejerske Annette Larsen på telefon 48295561 el 48294216.


Du kan læse mere om afdelingen på: http://noh-intranet.regionh.dk/menu/Organisation/Afdelinger/KliniskeAfdelinger/AnaestesiologiskAfdeling/ Ansøgningsfristen er den 24.04.18 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler den 26.04.18.

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.




Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her