Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Intensivsygeplejersker søges til Intensiv Øst ved Intensiv, Aarhus Universitetshospital

Ønsker du at være en del af noget større – Danmarks største intensive afdeling? Så skal du læse videre.

Intensiv Øst 1 og Øst 2 søger sygeplejersker med tiltrædelse 1. januar 2021 eller efter aftale. Stillingerne er på 37 timer pr. uge. Intensiv Øst 1 og 2 er ét samlet afsnit og normeret til 23 patienter heraf tre børneintensive sengepladser. Derudover består Intensiv af Intensiv Nord med 19 sengepladser, Respirationscenter Vest, et Præparationsafsnit samt et Sekretariat.

Intensiv Øst 1 har både voksen- og børneintensivpatienter. Voksenspecialerne er hovedsageligt hjerte-, lunge- og karkirurgi, hjertesygdomme og infektionspatienter. Har du pædiatrisk erfaring er der mulighed for ansættelse direkte i det børneintensive speciale, vi har børn fra alle specialer på Aarhus Universitetshospital. Har du ikke pædiatrisk/intensiv erfaring, oplæres du i intensiv sygepleje til voksne.
 
Intensiv Øst 2 omfatter specialerne blodsygdomme, lever- mave- og tarmsygdomme, nyresygdomme samt hud- og kønssygdomme.
 
Sygeplejen i Intensiv Øst er karakteriseret ved et tæt samarbejde mellem patient, pårørende og det tværfaglige team. Både børne- og voksenintensivspecialet varetager pleje og behandling af patienter med komplekse sygdomsforløb og tilbyder bl.a. kontinuerlig dialyse- og avanceret respiratorbehandling.
 
Vi tilbyder dig

  • et veltilrettelagt teoretisk og praktisk oplæringsprogram med mentorordning og teoretisk undervisning på tværs af Intensiv
  • undervisning og oplæring, der tager udgangspunkt i dine forudsætninger, og du skal påregne at være uden for normering i de første 6-10 uger, hvor du følges med din mentor eller den oplærings- og introduktionsansvarlige sygeplejerske, som også afholder statussamtaler
  • engagerede og faglige kompetente kollegaer
  • en meget afvekslende hverdag med mulighed for at opnå kontinuerlig kompetenceudvikling inden for flere specialer
  • kollegial støtte og supervision i vanskelige patient- og pårørendeforløb
  • løbende tilbud om undervisning
  • et afsnit i kontinuerlig udvikling med forventning om, at du er en ambitiøs aktør inden for fremtidens intensive sygepleje
  • specialuddannelse i intensiv sygepleje
  • en arbejdsplan, som er en kombineret ønskeplan i "MinTid" og individuelle aftaler baseret på dialog.

Vi ønsker, at du
  • har specialuddannelsen i intensiv sygepleje eller har lyst til at gennemføre uddannelsen på sigt
  • er ambitiøs og engageret samt har mod på at blive udfordret i din sygepleje
  • er i stand til at bevare overblikket i travle situationer og kan lide at træffe beslutninger i et tæt tværfagligt samarbejde
  • kan trives i et højteknologisk miljø med fokus på patienten og de pårørende
  • vil arbejde fokuseret med både den ekspressive og instrumentelle sygepleje.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Er du interesseret i at vide mere, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at ringe med henblik på uddybning af annonceteksten eller et besøg hos os. Vi åbner også mulighed for, at du kan følge en intensivsygeplejerske i en vagt. Du kan ringe til afdelingssygeplejerskerne i Intensiv Øst 1 Marlene Bendixen på 3091 0757, Maren Petersen på 3091 1156 eller afdelingssygeplejerske i Intensiv Øst 2 Annemette Tovgaard Jepsen på 2058 5010.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.