Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

International koordinator (3-årig ansættelse)

Kunne du tænke dig at blive del af et team, der understøtter internationaliseringen på Aarhus Universitet? Har du mod på at stå foran mange mennesker, og trives du med at løse administrative opgaver, så er jobbet som international koordinator hos os måske noget for dig.

Da en af vores faste medarbejdere i en periode er blevet frikøbt til andre opgaver, søger vi en akademisk uddannet medarbejder til en tidsbegrænset stilling på tre år.

I jobbet skal du arbejde med udgående mobilitet (studerende fra Aarhus Universitet, der rejser ud), partnerskaber med universiteter i udlandet, administration og kommunikation.

Du vil være knyttet til afsnittet for Mobilitet og Uddannelsessamarbejde, men du vil også skulle løse opgaver sammen med det team, der arbejder med AU Summer University.

Opgaver og ansvar

  • Tovholder på Aarhus Universitets to årlige ansøgningsrunder for udrejsende studerende, herunder klargøring af system og intern koordinering af processen i samarbejde med universitetets fem fakulteter
  • Udvikling og vedligeholdelse af hjemmesider og andre platforme henvendt til udrejsende studerende
  • Planlægning og afvikling af det årlige vejledningsarrangement for universitetets studerende, der ønsker at rejse ud: ”AU Study Abroad Fair”, som besøges af op til 1.000 studerende
  • Oplæg for studerende på dansk og engelsk
  • Ansvarlig for udvekslingsaftaler i Norden, Storbritannien, Mellemøsten og enkelte andre lande
  • Administrative opgaver knyttet til AU Summer University og hjælp til bemanding henover sommeren

Kvalifikationer:
  • Du har erfaring med administration og kan lide at løse driftsopgaver
  • Du har flair for IT og har nemt ved at sætte dig ind i nye IT-systemer
  • Du kan overholde deadlines og arbejder struktureret og målrettet
  • Du er god til at samarbejde og til at se en sag fra flere sider
  • Du er dygtig til at kommunikere og har erfaring med at skrive og holde oplæg
  • Du taler og skriver engelsk og dansk fejlfrit og ubesværet

Om International Uddannelse:
International Uddannelse er Aarhus Universitets fællesadministrative internationale enhed, som i samarbejde med de faglige miljøer er ansvarlig for internationaliseringen af uddannelsesområdet. International Uddannelse tæller i alt 22 medarbejdere. Vi varetager opgaver inden for studentermobilitet, rekruttering, internationalt uddannelsessamarbejde, boligbetjening samt AU Summer University.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er tidsbegrænset til 3 år og er på 37 timer pr. uge.

Ansættelse sker som AC-fuldmægtig efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.

For yderligere oplysninger om stillingen:
Mette Brandenborg mb@au.dk eller 27 78 28 43

Ansættelsesprocessen:
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 44

Tiltrædelse er 1. december 2020

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Frist: 18. oktober 2020

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.