Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

International koordinator til Københavns Universitets "Global Development Network"

Vi søger en erfaren, selvkørende og udadvendt kollega til at understøtte forskning og uddannelse relateret til det Globale Syd på tværs af Københavns Universitet.

Stillingen er p.t. placeret i Sekretariatet for Antropologi & Sociologi ved Københavns Universitet. Sekretariatet består af ca. 20 medarbejdere, som sammen varetager administrative opgaver i tilknytning til forskning, uddannelse og formidling.

Dine arbejdsopgaver
Som international netværkskoordinator får du til hovedopgave at være administrativ tovholder på opgaver, der understøtter forskning og uddannelse relateret til det Globale Syd på tværs af Københavns Universitet. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med styregruppen for KU Global Development, der har repræsentation fra alle seks fakulteter.

Mere konkret skal du:

  • Bidrage til at styrke KU’s globale profil, særligt ift. det globale syd.
  • Understøtte KU’s samarbejde med IARU og LERU alliancerne ift. samarbejde med det globale syd.
  • Understøtte styregruppens arbejdsplan, herunder organisere events, seminarer, workshops og møder både internt på KU og med eksterne partnere
  • Sikre kommunikation og vidensdeling mellem fagmiljøerne på KU inden for det globale syd ved at vedligeholde KU’s webportal: development.ku.dk, udsende nyhedsbrev mv.
  • sekretariatsbetjening af arbejdsgruppen og ledelsesbetjening af formanden
Opgaverne forudsætter samarbejde og koordinering på tværs af Københavns Universitet med både videnskabelige og administrative medarbejdere.

Du skal være indstillet på en vis rejseaktivitet.

Dine kompetencer

  • Du har en kandidatuddannelse, gerne suppleret med en ph.d.-grad
  • Du har indgående kendskab til global udvikling og et stort netværk
  • Du har tidligere erfaring med netværkskoordination, gerne inden for global udvikling
  • Du har kendskab til universitetsverden, både i Danmark og internationalt
  • Du har erfaring med formidling, herunder som webmaster
  • Du behersker engelsk på forhandlingsniveau
  • Du besidder et personligt drive, der sikrer opgavernes fremdrift
  • Du kan arbejde både selvstændigt og i team
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi tilbyder

  • Et udviklende og alsidigt job med en bred kontaktflade, også internationalt
  • Samarbejde og sparring med engagerede kolleger på tværs af universitetet
  • Rare kollegaer, der er engagerede i at udvikle arbejdspladsen og et godt arbejdsmiljø
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter aftale mellem Finansministeriet og overenskomst for akademikere i staten (AC-overenskomsten) med indplacering som specialkonsulent med mulighed for forhandling af tillæg. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse efter aftale.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til institutadministrator Christina Holbøll, 3532 3466, chol@samf.ku.dk

Du kan læse mere om UCPH Global på development.ku.dk.

Stillingen søges online via hjemmesiden http://www.ku.dk/stillinger/tap (tryk på linket "Send ansøgning" nederst i opslaget). Der er ansøgningsfrist 17. januar 2021.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.